En grundlæggende god historie, der næsten bliver overdøvet af alt for meget drama.

I Burnt følger vi Adam Jones (Bradley Cooper), en tidligere mesterkok, der blev udbrændt og som nu forsøger at vende tilbage til gourmetverdenen i håbet om at skabe en af de bedste restauranter i verden, få den tredje Michelin stjerne og måske i processen får rettet op sit nogen turbulente følelsesliv. Det lyder ikke synderlig originalt, og selvom historien måske er lige lovlig simplificeret, så fungerer filmen på det helt grundlæggende plan.

En god morale.
Det er opløftende at se en film om miljøet på restauranterne, hvor det ikke handler om at legitimere den dårlige stemning og den hårde tone, men i stedet gerne vil vise, hvor meget det løfter folkene i og omkring køkkenet, hvis man bare anerkender hinanden.

Det er et fantastisk budskab, men desværre tager det 2/3 af filmens spillelængde før vi når der hen, og i mellemtiden bliver fokus spredt ud over alt for mange dramatiske sidehistorier om Adams tidligere restaurant og læremester, hans fortid som narkoman og det virkelige forenklede mål om at få tre Michelin stjerner.

Heldigvis for os bliver alle de meget overdramatiserede plots udlignet af en fornem ensemble, der rummer alt lige fra Bradley Cooper og Sienna Miller, der er fornemt forenet efter American Sniper, Daniel Bruhl, Emma Thompson og endda Alicia Vikander, der dukker op for en bibemærkning. Skuespillerne formår virkelig at løfte filmen og holde en interesseret, godt hjulpet på vej af de lækre madmontager, der gør det let at sluge de til tider unødvendige historier.

Som en film om madmiljøet har Burnt en overraskende positiv morale, den ligger bare gemt under overfladen. Det noget så sjældne budskab om, at man ikke kan klare alting selv, uanset, hvor mange lappeløsninger man gør brug af, og hvor pænt det ser ud på overfladen. Vi har alle brug for andre mennesker, også Bradley Coopers Adam, men hele filmens næsten underspillede skildring af den gode karma bliver dog næsten overdøvet af alle de unødvendige sidehistorier om Adams fortid, hvori den største synd er, at filmen slet ikke har brug for dem for at være dramatisk.

For Burnt er en virkelig god film og opløftende film, hvis man skærer helt ind til benet, der er bare en masse støj, der omgiver den.