Dansk awardshow kører snart af stablen

Kategori Pressemeddelelser af - november 11, 2017
Dansk awardshow kører snart af stablen

Ekko Shortlist Awards 2017

Tiden nærmer sig efterhånden afholdelsen af Ekko Shortlist Awards 2017, som i år bliver holdt for fjerde gang. Awarden bliver holdt lørdag d. 9 december kl. 19.00 på Bremen Teater København. Ekko Shortlist, som blev lanceret i april 2013, vil i have Anders Lund Madsen som vært. I alt skal der uddeles 13 priser for de mest lovende filmtalenter i Danmark. Efter awarden vil der selvfølgelig være efterfest på Bremen Teater med blandt andet electropop duoen Blondage som musikalsk underholdning.

Sidste års modtager af hovedprisen var Milad Avaz, som nu er aktuel med sin den anmelderroste Mens vi lever. Se vores anmeldelse af filmen lige her.

Kategorierne, som der i år vil blive trukket en talentfuld vinder fra, lyder på:

Årets 13 kategorier:

Shortlist Prisen

Publikum Prisen

Bedste fiktion

Bedste scenografi

Bedste animation

Bedste dokumentar

Bedste kvindelige skuespiller

Bedste mandlige skuespiller

Bedste manuskript

Bedste fotografering

Bedste klipning

Bedste lyddesign

Bedste originale musik

De nominerede offentliggøres live på Filmmagasinet Ekkos facebook-side tirsdag d. 14. November kl. 12.00. De nominerede udvælges af 13 filmfolk og kritikere, mens publikum får lov til at stemme på, hvem af de nominerede, som de mener skal vinde en pris. Årets jury lyder på:

Juryen for Ekko Shortlist Awards 2017:

Claus Christensen, chefredaktør på Filmmagasinet Ekko

Danica Curcic, skuespiller

Christian Tafdrup, instruktør og manuskriptforfatter

Victoria Carmen Sonne, skuespiller

Sturla Brandth Grøvlen, fotograf

Tor Fruergaard, animationsinstruktør

Dorte Bengtson, animationsinstruktør

Mikala Krogh, dokumentarinstruktør

Lea Glob, dokumentarinstruktør

Jacob Schulsinger, klipper

Morten Groth Brandt, tonemester

Thomas Greve, production designer

Freya Bjørnlund, kritiker

Læs mere om Ekko Shortlist på ekkofilm.dk/shortlist.

Billetter til prisuddelingen købes via Billetlugen. Billetterne koster 110kr + gebyr.

Ekko byder på velkomstsøl, natmad fra FALA FALA samt sjusser fra Stoli og Fernet-Branca til at kickstarte efterfesten.

Ekko Shortlist Awards 2017 arrangeres med støtte fra C More, Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Jeg har ikke umiddelbart en baggrund indenfor film, men har altid elsket at se film og leve mig ind i verdener, som ikke er mine egne. Især elsker jeg film, som skildrer skæve eksistenser, sort humor, dystre landskaber og politiske undertoner.
Kommentarer er lukket.