Et fornemt kammerspil, men ikke meget mere
I Dobbeltspil bliver vi påmindet om skandalen fra det virkelige liv, hvor FNs humanitære nødhjælpsprogram ”Oil for Food” i Irak, hjalp alle andre end dem, som virkelig havde brug for det. Vi følger diplomaten Michael Soussan (Theo James), der som en af hans første opgaver bliver sendt afsted fra New York til Bagdad for at tilse situationen på nærmeste hold. Her bliver han konfronteret med korruption, der overstiger hans fantasi. Ingen har deres på det tørre, for slet ikke at nævne FN, der lader til at have lidt for meget at gøre med den håbløse situation. Michael bliver derfor nødt til at sætte hans idealisme over for virkeligheden, og overveje, om han virkelig tør at risikere alt og afsløre denne internationale korruption.
Præcis, hvad man forventer
Ud fra mit resume, så ved du næsten allerede godt, hvordan det hele kommer til at udspille sig. Historien er selvfølgelig baseret på virkeligheden, så det sætter naturlige grænser for, hvad man kan finde på, når man genfortæller den på film, men det ændrer ikke ved, at det hele er temmelig forudsigeligt.
Det bedste ved filmen er skuespillerne. Theo James er stadig alt for pæn til at være en idealistisk diplomat, der er helt uvidende om de pragmatiske sider ved diplomatiet. Til gengæld er hans kropssprog, gestikulationer og levering af replikkerne, så gode, at det opvejer hans mangler ved første øjekast. Ben Kingsley har det også virkelig sjovt, som Michaels korrumperede chef, Pasha. Det gør, at uanset hvor mange scener han har, hvor han bare sidder ved at et bord og intimiderer andre, så er det psykologiske spil en fornøjelse at se.
Visuelt er der desværre ikke så meget at komme efter. De fleste scener foregår indenfor i klaustrofobiske lokaler, hvilket helt sikkert er intentionelt, men stimulerende er det ikke. Ligesom alle vinduer er overeksponeret, så vi ikke kan se udenfor, så er der også lidt for mange close-ups af karaktererne, hvilket gør det en smule monotont at se.
Dobbeltspil er en ganske udmærket diplomatisk thriller. Visuelt er den ikke alt for forfriskende, ligesom historiens rødder i virkeligheden hæmmer kreativiteten i filmens plot, men skuespillerne er dygtige, og budskabet er på alle måder vedkommende. Der er helt sikkert et segment, som vil elske filmen, men det er desværre nok et meget snævert et.
