En sjov familiefilm

I animationsfilmen Ferdinand, der er baseret på den velkendte børnebog, følger vi tyren Ferdinand, der bor i Spanien. Som tyr bliver han opdrættet og trænet til et formål i livet, og det er at blive den største og stærkeste i flokken, så man en dag kan blive udvalgt til at kæmpe mod tyrefægterne i Madrid. Ferdinand er dog slet ikke som alle de andre. Han har ikke noget temperament, er ligeglad med kampene, og er i det hele taget mere optaget af velduftende blomster. Omgivelserne har imidlertid ikke plads til en tyr som Ferdinand, så en nat stikker han af og ender hos en fredelig landmandsfamilie, der værdsætter ham for den han er. Det er dog blot et spørgsmål om tiden inden lykken brister, for det er svært holde verden væk, når man er stor og stærk som en tyr.

Dejligt eventyr
Noget af det allerbedste ved Ferdinand er, at filmen giver sig tid til at fortælle sin historie. I disse tider, hvor de mange sideplot fra tv-serier efterhånden har gjort sin indtog i filmmediet, så er det befriende, at se én fortælling bliver fortalt ordentligt, med en tro på, at publikum kan holde interessen hele vejen igennem. Jeg havde ellers forventet, at det ville være en hysterisk udgave af kortfilmen fra 1938, fuld af irriterende barnlig humor, men det er slet ikke tilfældet. Der er selvfølgelig en masse komik undervejs, for det er stadigvæk en familiefilm, men det er alt sammen med mådehold og i tjeneste for historien.

Et andet element, der også i den grad fortjener at blive fremhævet er de danske stemmer. Ofte kan man tydeligt høre, at de er blevet oversat, for de passer som regel slet ikke ind i filmen. Men her er de faktisk så fremragende, at jeg som forkrampet modstander af synkroniseringer ikke kunne holde mig selv tilbage fra at grinte flere gange af replikkerne. Stemmerne er endda så gode, at vi når helt op på niveau med Toy Story, hvad angår de levering og naturlighed.

Ferdinand er en på alle måder gennemført familiefilm. Historien om, at man ikke skal skue hunden på hårene, eller i dette tilfælde en tyr, er fuldstændig tidløst, og bliver fortalt med et overskud og en ro, i et raskt tempo, der gør at man aldrig keder sig, men heller ikke bliver udmattet af spektaklet. De danske stemmer er også af allerhøjeste klasse, og lyder som om de er blevet indtalt under produktionen, og ikke synkroniseret, som det ellers ofte er tilfældet. Animationen er flot og karaktererne har alle personlighed, så de skiller sig ud fra hinanden. Det hele går op i en højere enhed, for jeg sad i hvert fald med et fjoget grin igennem det meste af filmen – og hvis jeg gør det, så vil børn også elske den.