Den tyske instruktør Christian Petzold er igen biografaktuel med filmen Rød himmel, og vi har talt med ham i den anledning. Det endte med en samtale om coronainspirationen til filmen, og hans lidt for selvkørende skuespillere og glæden ved at have en masse gengangere i hans film, selvom det også møder kritik fra andre filmskabere…
Læs mere
Med Rød himmel har instruktør Christian Petzold skiftet den magiske realisme fra Undine ud med et ironisk blik på coming-of-age genren. Historierne om den solrige sommer, der forandrede alt og markerede indgangen til de voksnes rækker. Hvor man ikke bare blev moden, men også et helt menneske – og så alligevel ikke i filmen her…
Læs mere
Back to Black er en på alle måder meget funktionel ’bio-pic’. Dette biografiske drama har alt det, som man kan forvente, hvis man gerne vil se et portræt af en musiker. Hvis ikke du allerede kendte til Amy Winehouses tragiske livshistorie, så får du den i hvert fald her, med alt hvad der hører til af op- og nedture, stofmisbrug, primadonnanykker i hver en scene og selvfølgelig bliver musikken også genskabt i fuld bravur…
Læs mere
En stumfilm i 2024 er noget af et særsyn. På samme måde er det også sjældent, man ser en animationsfilm, der æstetisk bestræber sig på at efterlignede den tegnede streg. Endnu vildere er det at ville fortælle en storstilet og følelsesladet historie, men at gøre det som en fabel. Disse elementer og mange flere er alle et kærkomment kuriosum, og fællesnævneren er, at de alle er en del af den spanske animationsfilm Robot Dreams…
Læs mere
Efter en længere pause fra det store lærred, der bl.a. har budt på tv-serien Huset, er han igen tilbage med en film, der kan skal kuldegysninger i biografmørket. Det er næsten besynderligt at tænke på, men der er gået hele seks år siden vi sidst talte med Michael Noer (MN) i forbindelse med verdenspremieren på Før frosten…
Læs mere
Lige nu sker der noget magisk i Hvidovre. På Teater Vestvolden spiller Nomerne – Skovens hjerte, og det er børneteater på en ny og lidt anderledes måde.
Jan Kjær har haft mange hatte på, udover i forvejen at være forfatter og tegner på bøgerne, og det kan både ses og mærkes.
Der går ikke mange sekunder, før det er meget tydeligt, at Nomerne – Skovens hjerte er en levende udgave af det tegnede univers, som omfavner alt, hvad man i forvejen kender til Nomerne…
Så er der igen kabaret i Riddersalen, når holdet fra sidste års Jolly Weltschmerz, sammen med et par nye ansigter, stiller skarpt på den ensomhed, der følger med, når kun det bedste er godt nok.
Mange af os, måske de fleste af os, er verdensmestre i at sætte os selv i en position, hvor intet er godt nok. Lige meget hvor meget vi prøver, øver, gør, aftaler og beslutter, så stiller vi os ved en selvopfunden målestok, der på forhånd er lavet til at vise os, at vi er dumpet.
En efter en forlader de medvirkende salen, da det er ikke muligt at finde trygheden i gruppen, men kun være ægte sårbar i sin ensomhed. Her får vi de inderste tanker at se via videoprojektion, som var vi med i den private skriftestol, vi alle er i besiddelse af…
