Pilou Asbæk tager et smut forbi Forum

Kategori Comic Con, Nyheder af - april 05, 2018
Pilou Asbæk tager et smut forbi Forum

Det er ikke hvert år, at et så stort popkultur-event som Comic Con Copenhagen finder sted. Derfor er det også meget passende, at den internationale danske superstjerne Pilou Asbæk tager et smut forbi Forum for at deltage i showet og kastet lidt danske stjernestøv over begivenhederne.

Pilou Asbæk er nok bedst kendt for sin rolle som den bekymrede spindoktor Kasper Juul i det politiske tv-drama Borgen, men efterhånden nok også som Euron Greyjoy i den “lille” amerikanske tv-serie Game of Thrones. Han har også medvirket i utallige spillefilm, bl.a. genindspilningen af Ben Hur fra 2016, samt Ghost in the Shell og Lucy, hvor han i begge film spiller sammen med Scarlett Johansson. Ud over sine skuespilpræstationer var han også en af værterne ved Eurovision Song Contest 2014 i København.

Pilou deltager både lørdag og søndag, hvor der vil være rig mulighed for at få autografer, taget billeder og være med til et af hans Q&A paneler på hovedscenen.


Comic Con Copenhagen kører fra d. 5. til 6. maj i Forum og du kan allerede købe din billet nu.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.