Run All Night

Kategori Biografen af - april 16, 2015
Run All Night

Nye gamle Liam Neeson

4starsLiam Neeson indtager på ny lærredet. Nu som lejemorder Jimmy Conlon, der i hans mørke fortid har tilegnet sig evner, der gør ham i stand til at beskytte sin familie. Lyder dette bekendt?

Ja! Men heldigvis er det også der, ligheden mellem hans tidligere trio af film, Taken 1, 2 og 3, og Run all Night stopper, og gudskelov for det. For Run all Night formår at være dens egen actionfilm ved at tilføre nyt livsblod til det, der ellers er en meget brugt præmis.

Jimmy Conlon er hverken en sej eller succesfuld mand, som har måtte gøre onde ting i den gode sags tjeneste, men derimod en lejemorder med tilnavnet ”The Gravedigger”, der efter et liv i kriminalitet finder sig alene, foragtet af hans søn, og må finde trøst for hans synder i bunden af en flaske.

Han er en taber, og selv de kriminelle omkring ham ser intet i ham, bortset fra hans nære ven og gangster boss Shawn McQuire, spillet af Ed Harris. Men deres venskab bliver hurtigt sat på en prøve, når Liam Neeson må iklæde sig hans gamle jeg, og bruge hans færdigheder som lejemorder til at beskytte hans søn fra Shawn.

Banen er kridtet op til hæsblæsende action
Der går ikke mange minutter på skærmen uden et skud bliver fyret af eller, at en bil står i flammer. Og jeg klager ikke, fordi action er hvad vi er blevet lovet, og filmen giver det og lidt mere. Men hvor historien er mere ambitiøs end man turde håbe, formår action scenerne ikke at flytte sig op i samme højder, og har ikke den flair som gjorde Liam Neeson så god i Taken. Men hvor værre action film ville fortabe sig i hurtige action sekvenser og ligeså hurtige biler, formår Run All Night at holde et godt tempo uden at gå helt på kompromis med historien. Jimmys anger over sin fortid og kampen for hans søns kærlighed føles virkelig grundet Liam Neesons troværdige præsentation, og filmen gør sig selv en stor tjeneste ved ikke at misbruge udtalte klicheer eller one-liners, og holder derfor en engageret i historien, bedre end man ellers turde håbe. Al dette hjælpes godt på vej af Jimmy og Shawn, hvis venskab og skuespil formår at gøre kampen mere nuanceret end bare god mod ond.

Ikke foruden fejl og mangler
Men som det gamle ordsprog siger ”højt at flyve, langt at falde”, og selvom filmen ikke falder pladask til jorden bliver plottet ført videre på en mere og mere vandet måde, jo længere filmen kører hen over skærmen. Dette mærkes især ved den meget flade karakter i lejemorderen ”Price” (spillet af Common) og hans forsøg på at gøre det af med vores helte, og endeligt en afslutning, der føles unaturligt kluntet især efter næsten to timers spilletid.

En god action film
Run All Night er ikke et helt nyt tag på action genren, men formår at løfte sig fra middelmådigheden med en historie, der er engagerende og skuespils præsentationer på begge sider, der bidrager til en underholdende film. 4/6

  • Release Date: 4/16/2015
Skrevet af
Kommentarer er lukket.