Whitney: Can I Be Me

Kategori Biografen af - juli 26, 2017
Whitney: Can I Be Me

Et rørende portræt om en smuk ildsjæl, hvis liv aldrig var i balance

I denne dokumentar får vi for første gang fortalt historien om en af popmusikkens allerstørste og mest banebrydende superstjerne, Whitney Houston. Houston var vel nok den første sorte kvindelige stjerne, men det er blot en mindre detalje i hendes overvældende liv. For det var noget af en rejse, at gå fra gospelsanger i hendes lokale kirke, til den globale berømmelse, der fulgte med hits som ”I Will Always Love You”, og ikke mindst hendes optræden i filmen ”The Bodyguard”.

Et omtumlet liv
Gennem aldrig tidligere set privatoptagelser dokumenterer portrættet, hvor hårdt hendes liv var bag facaden. Selvom Houstons stofmisbrug aldrig bliver fuldstændig afdækket, som ellers kunne have håbet med de nye optagelser, så er problemerne meget tydelige. Det er frygtelige problemer, som misbruget, men også det uholdbare ægteskab med Bobby Brown, der var dødsdømt lige fra starten, og det hjerteskærende forhold til datteren, Bobbi Kristina, der led samme skæbne som mor blot et par år senere.

Midt i alt dette kaos finder vi Whitney, der har et kæmpe talent, men som aldrig rigtig fandt nogen balance i hendes liv. Selv i de positive perioder, hvor tingene så ud til at gå hendes vej – både i forhold til karrieren og privat livet – så led hun hele tiden med en skyldfølelse over ikke at føle sig fortjent til at være succesfuld.

Whitney: Can I Be Me, tegner et portæt af en fantastisk sangerinde, der fandt en oase i hendes sange og rummede et talent, der banede vejen for at andre sorte kvinder, såsom Rihanna og Beyonce i dag kan være globale verdensstjerner, uden nogen skænker deres hudfarven den mindste tanke. Desværre levede Houston ikke udenfor scenen, for så snart lysene blev slukket på spotlyset, begyndte problemerne at strømme op til overfladen. Det er en virkelig tragisk historie, om en vidunderlig og smuk, men skrøbelig ildsjæl, der aldrig fik den støtte fra oververden, som hun virkelig havde brug for.

  • Release Date: 7/26/2017
Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.