En begavet sort eksistentiel komedie.

Kort sagt kan man kalde Wiener-Dog for en absurd road-movie, der er baseret på det amerikanske udtryk ”It’s a dog’s life”, som betyder, at livet er hårdt og ubehageligt. Historien følger fire forskellige ejere, af en ”Wiener dog”, der hver især befinder sig i vidt forskellige faser af deres liv.

Det handler om menneskene, ikke om hunden.
Vi starter med at følge en lille dreng, der lige er blevet erklæreret kræftfri, hvor hunden bliver brugt som en erstatning for den støtte hans forældre ikke magter at give. Herefter tilbringer vi tid sammen med en ung kvinde, som gendanner forholdet til sin ungdomskæreste, der har stofproblemer. Derefter bor hunden sammen med en middel aldrende manuskriptforfatter, der underviser i manuskriptskrivning, selvom han inderst inde helst ville have arbejdet med at lave dem selv. Til sidst befinder vi os sammen med en ældre dame, der befinder sig langt inde i sit livs efterår og er ved at været godt træt af alt og alle. Med andre ord, er det eneste disse meget forskellige mennesker har tilfælles hunden.

Gør sig selv svær at elske.
Hele denne stiløvelse handler ikke så meget om hunden, men er i virkeligheden et påskud for at filosofere over mennesket i forskellige stadier af deres liv. Det er et utrolig trist menneskesyn og ikke opløftende på nogen måde. En film behøver dog ikke at efterlade tilskueren jubelglad fra biografen, men det bliver også langt sværere at kunne lide en film, hvis ikke trykket lettest af humoristiske passager. I tilfældet her, har vi dog at gøre med en oprigtig intellektuel film, der efterlader en masse stof til eftertanke.

Det er store metafysiske emner som, hvad der driver os i vores liv, om mennesket grundtilstand inderst inde er trist, og ikke godhjertet og lykkelig, som de fleste historier ellers beretter – også er der endda plads til lidt Freud undervejs. Til trods for, at den stiller disse meget store spørgsmål på begavet vis, så kan det ikke understreges nok, at det ikke er en film for alle. Den er meget barsk og kræver (næsten for) meget af sit publikum.

Der er ingen invitation ind i historien, så hvis man skal kunne lide denne film, skal man se den på instruktørens præmisser – og det er en instruktør med et meget trist menneskesyn. Er man dog frisk på det, og lyder det som noget man har mod på at se, så er Wiener-Dog også værd at se. Det er ikke noget man får serveret hver dag, og det er på ingen måde tomme kalorier i en flot indpakning. Men er man ikke til den slags vil man enten blive irriteret eller kede sig ihjel, og det er i hvert fald ikke en film for dyreelskere.