En flot og følsom rejse
I A Big Bold Beautiful Journey møder vi David (Colin Farrell), der til et bryllup tilfældigt møder Sarah (Margot Robbie). De kender ikke hinanden, men ender begge med at blive kastet ud i et eventyr, fuld af magisk realisme og mystiske døre. Guidet af en mærkværdig GPS, fører deres rejse dem tilbage til fortidens minder og livsafgørende øjeblikke.
Det er den type sentimentale film, hvor man fanger sig selv i at reflektere over ens eget følelsesliv, mens man følger David og Sarah på deres rejse.
Sjældent set oprigtighed
Som en live-action version af en anime, er verden badet i en magisk lyssætning, fuld af pangfarver og en lystfuldhed i hvert et billede, som ikke kunne være fjernere fra den grå realisme vesterlandske filmskabere stræber efter.
Der er heller ikke et gram kynisme. Man bliver konsekvent mødt af en oprigtighed, som man troede hørte fortiden til. Alt tages seriøst, og både Sarah og David taler med en følsom oprigtighed, der kun gør oplevelsen mere følelsesladet, fordi instruktør Kogonada tør fastholde publikum i de store følelser, også selvom det kan være voldsomt for nogen.
Man kunne høre folk snøfte rundt i salen, og den vil helt sikkert ramme mange, der fanger sig selv i at mærke alt det, de normalt arbejder hårdt på at holde væk fra overfladen.
Manglende kemi
Alt dette lyder fantastisk, men det er stort men. For Margot Robbie og Colin Farrell er desværre fejlcastet som romantisk par. De fremstår mere som støttende venner end nyforelskede fremmede, der forsøger at holde den spirende romance tilbage, af frygt for at blive såret.
Årsagen til deres manglende kemi ligger kort sagt i, at de ikke har nogen seksuel spænding. Selvom de begge ser godt ud, har de med andre ord ikke den kemi, der skal til for, at man tror på den som nyforelskede, der er sårbare og opslugt af hinanden. I mange andre tilfælde, ville man kunne se bort fra dette, særligt når filmen er så flot, men fordi hele rejsen er centreret om deres forhold, er det virkelig noget man savner.
Lige ved og næsten
A Big Bold Beautiful Journey kunne uden tvivl have været et mesterværk indenfor genren af sukkersøde film, akkompagneret af varm klavermusik, der i følgeskab med to mennesker, tager publikum med på en rejse, men hvis parret ikke er troværdigt, kan end ikke de flotteste billeder og den yndigste musik opvejer for den mangelvare.
Kogonada kan ellers tydeligvis stable en visuel fortælling på benene, og har haft modet til at være oprigtig gennem en hele film, uden at blive bange og punktere stemningen med konstante dårlige vittigheder.
Desværre, og måske også lettere ironisk, er det de små uhåndgribelige elementer, der ikke spiller. Kemien mellem Margot Robbie og Colin Farrell, den lidt gumpetunge dialog, samt Kevin Kline og Phoebe Waller-Bridge, der ikke er så sjove, som de er tiltænkt. Der er uden tvivl en god oplevelse gemt her, men filmen mangler lige det sidste, før det hele går op i en højere enhed, og derefter ender den med at være en følsom og flot, men aldrig hjerteskærende og gribende oplevelse.
