Et drømmende socialrealistisk drama

All We Imagine as Light er noget så sjældent som en film på indisk. Instrueret af Payal Kapadia følger vi sygeplejersken Prabha, der er gift, men som ingen kontakt har med sin mand, da han rejste til udlandet kort tid efter brylluppet. Et åbenlyst omsorgssvigt, men et som Prabha ikke desto mindre accepterer for at følge normerne. Til forskel er hendes yngre bofælle Anu noget mere vovet og udadgående. Anu har en affære med en muslimsk man, et forhold, der ikke stemmer overens med hendes hinduistiske familie. De kunne ikke være mere forskellige, men da Prabhas kollega, Parvaty, der er kokken på hendes hospital, bliver tvunget ud af sin lejlighed, tager de begge alligevel med hende, da hun rejser tilbage til sin hjemby for at bo.

Mere end som så
Det lyder måske som et klassisk socialrealistisk drama, og kernen er da også de mange forventninger og konventioner, der er underlagt kvinder i et meget rigidt og konservativt indisk samfund. Til gengæld er præsentation slet ikke så grå og kedelig, som man kunne frygte. Virkelighed og fantasi begynder langsomt at flyde sammen, efterhånden som turen bliver en dannelsesrejse for Prabha, der, måske, for første gang virkelig forholder sig til de undertrykte følelser og det liv, hun har lavet i så mange år.

Gradvist bliver det visuelle udtryk også mere drømmende og symbolsk, hvilket er en smart måde at forholde sig til de svære og kompliceret emner, når filmskaberne, ligesom kvinderne, også er underlagt en masse benspænd i deres udtryksformer. Alt har en dobbeltbetydning, hvor selv omfavnelsen af en riskoger kan blive symbolet på den længsel Prabha hungrer efter.

Store ambitioner
Ensemblet er ligeledes eminent og fornemt castet. Kani Kusruti er fremragende som bannerfører for filmens tone, og udtrykker så meget i sit subtile spil. Til forskel er Divya Prabha, som Anu, en troværdig kontrast, der på elegant vis fremstiller de åbenlyse fordele og ulemper ved hver deres livsfilosofi.

Alt er dog ikke fryd og gammen. For selvom det visuelt er en betagende oplevelse, kan fortælletempoet godt være lidt langtrukkent i perioder. Filmen kræver en enorm tålmodighed af sit publikum, ligesom manuskriptet er så karakterdrevet, at man til tider kan glemme, at der overhoved er et plot. Hvorvidt man bryder sig om filmen, står og falder med, hvor interessante man finder de mange dialogbårne scener.

All We Imagine as Light er en flot, tematisk og tankevækkende film, der ikke bare viser Indien fra sin flotteste side, men også gennem en poetisk tilgang præsenterer os for nuancerede kvindeportrætter, noget som stadig ikke er en selvfølge. Eksekveringen står ikke helt mål med ambitionerne, men instruktør og forfatter Payal Kapadia viser i hvert fald, at hun er en stemme, som er værd at holde øje med i fremtiden.