En imponerende teknisk bedrift med en lidt for genkendelig historie
Ja, hvad kan man efterhånden skrive om en film som Avatar: Fire and Ash, som ikke allerede er blevet skrevet om de to forrige film.
Endnu mere end det var tilfældet med den forrige film i serien, som James Cameron eftersigende har planlagt helt op til fem kapitler i, så ved du allerede på forhånd, om dette er en biografoplevelse, der tiltaler dig. For det er på mange måder den sammen film som toeren, bare med lidt flere karakterer, mere action og længere spilletid.
Mere af det samme
Historien fortsætter, hvor den forrige slap. Familien Sully er stadig på flugt fra general Quaritch, nu selv som Avatar, der jagter Jake Sully af personlige og professionelle årsager. En ny trussel viser sig dog i form af askeklanen, der foragter naturen lige så meget som menneskene, og hvilke nye katastrofer kan det ikke føre med sig, når de alle kolliderer med hinanden.
Nu skulle man måske tro, at de mange krigeriske grupperinger også ville medføre en ændring af status quo. Avatar: The Way of Water var jo ellers ikke bleg for at springe i tiden, og gøre det til historien om en familie fanget i krig, men lige så store forandringer skal man ikke forvente i treeren – faktisk det stik modsatte.
Manuskriptet rummer i perioder så mange ligheder mellem de to film, at jeg var i tvivl om, de havde sat den rigtige film i gang.
Det meste af spilletiden går på at afrunde de mange uforløste karakterhistorier og hindrer enhver nytænkning, man kunne have håbet på. Det er dog et selvforskyldt problem, da mange af sidehistorierne sagtens kunne have været afsluttet tidligere, men fordi konklusionerne fuldstændig udeblev i toeren, er treeren også tvunget til at dedikere det mest af tiden til at følge i deres spor.
Det er selvfølgelig enormt skuffende, at der er så lidt kød på historien, men i det mindste får vi trods alt nogle svar, fx på Kiris forbindelse til naturen, så lige så uforløst, kan man ikke klandre denne manuskriptet for at være i denne omgang.
Medrivende manuskriptet til trods
Men ligesom det var tilfældet med de to forrige film, må jeg alligevel tone rent flag og erkende, at det virker. Her er for alvor tale om, at tingene går op i en højere enhed. Fx er konflikterne enormt banale og kører i ring, noget den endimensionelle skurk Quaritch eksemplificerer på alle måder, da han overhovedet ikke har udviklet sig, selvom vi har tilbragt tre helaftensfilm i selskab med ham. Mange af karaktererne er også irriterende, gennem deres irrationelle og melodramatiske handlinger og replikker, men alligevel bliver man revet med.
Selvom jeg kan blive ved med at nævne manglerne, flyver de tre timer og femten minutter alligevel ganske enkelt afsted, mens man sidder i beundring over, hvor imponerende en teknisk præstation hvert et billede på lærredet er, og hvor flot en verden Pandora viser sig at være, når vi ser endnu flere naturskønne sider af den.
Der er ingen tvivl om, at animatorerne blærer sig, når de får en almindelig skuespiller som Spider til at være en naturlig del af billeder, hvor alt andet er animeret, og det er kun et enkelt eksempel ud af mange enestående bedrifter i produktionen.
Avatar: Fire and Ash er endnu et flot og imponerende værk af James Cameron. Den største hæmsko er stadig Camerons manglende evner som forfatter, og der er heller ingen tvivl om, at hvis han havde hyret en bedre skribent til at filtrere hans mange idéer ned til en mere helstøbt fortælling, ville hans flotte film også være mere mindeværdige, hvor paradoksalt det end lyder om nogen de mest indbringende film i mediets historie.
Men selv hvis man ikke bliver fanget af James Camerons banale manuskriptskrivning, er der ingen tvivl om, at det her er årets flotteste film, der bør vinde alle tekniske priser ved den kommende oscaruddeling, da den på alle måder demonstrerer, hvordan en biograffilm bør manifestere sig.
Som en af meget få film i dag, kan du nemlig ikke genskabe den samme oplevelse i din egen stue. Det er ikke muligt at se den med den elegante 3D-effekt, high frame rate eller IMAX-formatet, mens James Horners ikoniske tema fylder hele biografsalen.
Det er let at anbefale Avatar: Fire and Ash, for man er opslugt så længe det varer, men heller ikke denne gang skal man forvente at tage den med sig, når man forlader biografmørket.
