Hvem kan du stole på, når alt står på spil?

I cross over borders but I’m still there now
Det Ny Teater har kastet sig ud i den firkantede, snart 40 år gamle musical CHESS, der netop, som teatret selv skriver, er alt andet end sort eller hvid, som den ellers visuelt giver udtryk for.

Mange vil mene, at handlingen og omdrejningspunktet er forældet, og det var måske også tilfældet, hvis teatret havde sat den op for tre år siden. Men nu i 2025 gør de mange lag det lynhurtigt ubehageligt tydeligt, at verden ikke har flyttet sig, men stadig står låst i pat, på engelsk stalemate, som det hedder i skak, når en spiller ikke har flere træk tilbage, men stadig ikke er skakmat. Der vises en propagandamaskines ubarmhjertige opførsel og løgne sat op mod kapitalismens grådighed, der ligeledes er villig til at ofre det meste i egen sags tjeneste.

Verdensmesterskabet i skak er en perfekt mulighed for Sovjetunionen til at vise sin indbildte overlegenhed, men Anatoly Sergievsky, spillet af Thomas Høj Falkenberg, er kun interesseret i de 64 felter, indtil han bliver forelsket i Florence Vassy, spillet af Xenia Lach-Nielsen, som er sekundant for amerikaneren Frederick Trumper, spillet af Anders Gjesing.

Forestillingen CHESS viser, hvordan alt kan blive til et strategisk spil med menneskeliv som brikker, men også samtidig, at selv hvis du vinder og bliver verdensmester, måske også i kærlighed, ja, så risikere du stadig at tabe.

But in the end, he needs a little bit more than me. More security
De tre førnævnte medvirkende bidrager hver især med fantastiske store sangstemmer. Anders Gjesing med en dejlig aggressiv og impulsiv version af Frederick Trumper, hvor efternavnet heller ikke er gået tabt på Peter McKintosh, der har stået for kostumerne og scenografien.

Frederick og den amerikanske delegation er blevet iført de lange røde slips, der hurtigt er kommet til at symbolisere den nuværende amerikanske administrations behov for misforstået patriotisk symbolik. Det er også muligt at købe en rød kasket med skriften ”Make CHESS Great Again” i pausen, ligesom den bliver brugt i forestillingen til at vise, hvordan amerikanerne kan fortære deres omgivelser, med deres behov for at kapitalisere alt, selv verdensmesterskaberne i skak.

Xenia Lach-Nielsen gentager sin rolle som Florence Vassy og gør det med en glimrende afpasset balance, der både byder på skrøbelig og frustreret kærlighed.

Thomas Høj Falkenberg sætter ikke en fod på et forkert felt og synger fremragende, men instruktionen fra Markus Virta gør, at vi ikke helt kan mærke, hvorfor Anatoly Sergievsky gør, som han gør, og træffer beslutninger, der påvirker alle, han kommer i nærheden af, voldsomt. Jo, jeg kan høre det i teksterne, der synges, men jeg kan ikke mærke det.

Søren Bech-Madsen giver den som klassisk kommunist i rollen som Molokov, den manipulerende ”kammerat”, der får lov at synge nede i det dybe register og derved bidrager med tiltrængt underspillet bund i lydbilledet.

Forestillingens underforvandling (underpromotion), som i skak betyder, når en bonde overraskende bliver forvandlet til en springer eller løber, er Frederikke Vedel i rollen som Svetlana.

Hvis man ser bort fra 30 sekunder i første akt, træder hun først ind på scenen et godt stykke inde i anden akt, hvor hun synger alt af brættet med en sjældent set indlevelse.

Når alle inklusiv ensemblet synger med, om det er kor eller flerstemmigt, som forestillingen gør flittigt brug af, så rejser hårene sig for alvor. Det bliver sjældent bedre end dette på dansk jord, eller efterhånden internationalt.

I’m on the case. Can’t be fooled. Any objection Is overruled
Som producent er Mikkel Rønnow ikke fremmed på skakbrættet. Med fem tidligere opsætninger af CHESS er han en sikker arbiter, og som dirigent får han Benny Andersson og Björn Ulvaeus’ musik til at lyde som en drøm, der vækker store minder tilbage til mit børneværelse og mine forældres pladesamling med det sorte pladecover og de væltende hvide felter.

Men det er også her, at opsætningen skal stå sin største prøve. CHESS opføres på dansk, og selvom det er en glimrende oversættelse, kortslutter hjernen ofte, når musikken begynder, men ordene ikke er, som hukommelsen husker og elsker.

Det er måske ikke pænt skrevet, men jeg føler mig næsten frarøvet det, der i forvejen var en fantastisk aften, men kunne have været en sublim perfekt aften.

Især da anden akt begynder med den engelske udgave af ”One Night in Bangkok”, for derefter at slå tilbage i den danske oversættelse igen.

Det er muligvis en generationsting, men jeg mener, at Det Ny Teater sagtens kan opføre de store musicals, uden at publikum vil vælge forestillingerne fra, hvis det danske sprog ikke er repræsenteret.

Scenografien tænkt af den føromtalte Peter McKintosh er set før og bliver i længden lidt for tung til en i forvejen tung musical. Den er minimalistisk og oplagt, men mangler en overraskende detalje eller to.

Musicalen CHESS på Det Ny Teater er en emotionel rutsjebanetur, der både opleves som et nostalgisk tilbageblik, men samtidig beviser, at verdens tilstand og menneskers opførsel gentager sig i det uendelige.

Chess spiller fra 25. september til 07. december 2025. Det Ny Teater.
Varigheden er ca. 2. timer og 40. minutter. Inkl. pause.

Medvirkende: Thomas Høj Falkenberg, Xenia Lach-Nielsen, Anders Gjesing, Søren Bech-Madsen, Frederikke Vedel, Simon Nøiers, Jon Lange, Christian Haagen Birkvang, Lasse Dyg, Frederik Espenhain, Jens Kau Wahlers Nielsen, Jacob Prüser, James Leece, Johan Klitgaard, Marie Gersholm Baktoft, Susan Torres Engelin, Josephine Feit, Katrine Skovbo, Kirstine Emilie Moses-Jacobsen, Christine Ramlow Toft, Markus Emil Borg, Mikkel Emil Lynge, Mille Lambert Vibeke Zederkof. Musik: Benny Andersson & Björn Ulvaeus. Sangtekster: Tim Rice & Björn Ulvaeus. Dialog: Tim Rice Orkesterarrangementer: Anders Eljas Oversættelse: Jesper Malmose Instruktør: Markus Virta. Koreografi: Heather Douglas. Scenografi og kostumer: Peter McKintosh. Musikalsk ledelse: Mikkel Rønnow. Lysdesign: Timothy M. Deiling Lyddesign: Magnus Hansen. Dirigent: Mikkel Rønnow Fløjte / Piccolo: Nicolai Schultz Obo / Engelskhorn: Elisabeth Gibbs Klarinet / Basklarinet / Baritonsaxofon: Bo Skjold Christensen Fagot: Anrijs Ivanovskis Horn: Henriette Holk Trompet / Flugelhorn:Jens Gotholdt Trombone: Ian Price Keyboard I: Jesper Frank Christensen Keyboard II: Mads Granum Keyboard III: Francesco Calí Guitar: Jens Kokholm Trommer: Timothy Lutte Slagtøj: Mathias Reumert Violin I (koncertmester): Piotr Gasior Violin II: Karoliina Koivisto Cello: Ida Nørholm Bas: Henrik Simonsen