Søsterskab, betinget kærlighed og prisen for overlevelse
We have not even begun to begin
I en charmerende kælder på Østerbro findes The Deer and Rabbits teater, og her spiller Københavns Shakespeare Kompagni.
Før man bliver lukket ind i den lille aflange sal, får man en hyggelig introduktion af værten, som i dette tilfælde også er instruktøren og medforfatteren Joseph Sherlock.
Vi bliver blandt andet mindet om, at når vi kommer til at sidde så tæt på skuespillerne, er der en oplagt mulighed for at se og nyde detaljerne i de tre, til lejligheden, skabte kjoler, der er syet af Sarah Dahl Hasselgren, som også er medforfatter og en af de tre skuespillere i forestillingen.
Det er på alle mulige punkter intimt teater, dedikationen til at fortælle, og scenekunsten er oprigtig og aldeles smittende.
Til samme introduktion bliver man forsikret om, at man sagtens kan se Daughters of Lear, selvom man ikke er Shakespeare ekspert og kan Kong Lear til fingerspidserne.
Det vil jeg delvist give kompagniet ret i, men det hjalp en hel del, og jeg vil anbefale, at man som minimum lige læser et hurtigt resume af Kong Lear for at få det optimale ud af denne lille kronjuvel.
The one living furthest away is the first to arrive
Goneril, dejligt intenst spillet af Christina Hildebrandt, venter på sine to søstre. Hvis ikke de får talt sammen og bliver enige om en fælles strategi, er landet dømt til kaos, splittelse og død.
Goneril og søsteren Regan kender deres fars luner og ved, hvad der venter, men den sidste søster, Cordelia, er stadig ung og naiv nok til at tro, at hendes far, kongen, ikke er det utilregnelige monster, de påstår.
Regan bliver spillet af Sarah Dahl Hasselgren, som giver hende et udadtil køligt, hånende og beregnende væsen, men denne yderside er kun et meget tyndt lag, og vi bliver i det fortrolige rum, søstrene har, introduceret til frygten som bevis på faderens sande natur.
Josephine Feit fuldender trekløveret med Cordelias godtroenhed, der bliver revet i stykker, mens loyaliteten testes.
Det lille ensemble er troværdigt som søstre, og arbejdet med at temperere og tøjle det dramatiske udtryk, som godt kunne blive for meget, når publikum fysisk er placeret så tæt på, beviser, at KSK er velbevandret i håndværket.
I am not a pillow for you to rest
Til tider bliver scenerne trukket for længe, så tempoet vakler, og varigheden kunne med fordel forkortes med små 15 minutter, uden at det ville gå ud over helheden, men det er stadig imponerende at holde på publikums interesse så længe med en enkelt lokation og en enkelt problematik.
Daughters of Lear er skrevet og bliver spillet på engelsk, og det klæder altid, hvis Shakespeare bare er i nærheden af ordene, som jo i høj grad er tilfældet her.
Der bliver zoomet ind på og fortolket en lille bid af det store værk, og ser man på litteraturen i det, er det hæderligt, hvilket er stor ros, når man tør give sig i kast med karakterer fra den største dramatiker, verden nogensinde har haft.
Daughters of Lear er til dem, der kan lide ord og de kringlede stier, de kan vandre på.
I det hele taget er Københavns Shakespeare Kompagni et besøg værd, og ja, kjolerne var spændende og en detalje, der er værd at se så tæt på.
Daughters of Lear spiller fra den 30. april til den 30. maj 2026. The Deer and Rabbits
Varighed: 1 time og 30 minutter.
Forestillingen er på engelsk.
Medvirkende: Christina Hildebrandt, Josephine Feit og Sarah Dahl Hasselgren. Instruktion: Joseph Sherlock. Manuskript: Joseph Sherlock og Sarah Dahl Hasselgren. Scenografi: Joseph Sherlock. Kostumer: Sarah Dahl Hasselgren.
