Teaterkoncert Gnags

Vi blev født i hatten. Vi kender alle jeres tricks
Kulturarven bliver holdt i live, og muligheden for nostalgisk generationstilbageblik bliver blandet med en introduktion til yngre generationer. Alt sammen i håbet om, at fællesskabet stadig lever et sted derude, og en drøm om, at der stadig findes vilde kaniner.

Østre Gasværk Teater har for længst med de valgte tekniske investeringer iført sig førertrøjen, når det kommer til produktionsværdi. Det forpligter selvfølgelig, og igen går man fra det gamle gasværk med en oplevelse for livet.

Der bliver ikke hvilet på laurbærrene fra tidligere succeser, og selvom en teaterkoncert måske på mange måder allerede fra startskuddet har en kæmpe fordel med musik og sange fra en etableret og elsket kunstner, om det er Roger Waters, Ulige Numre, Gasolin eller nu Gnags, så bliver intet taget for givet.

Instruktør Heinrich Topp Christensen, scenograf Palle Steen Christensen, kostumedesigner Ida Marie Ellekilde, lysdesigner Ulrik Gad, lyddesigner Tim Høyer, koreograf Sofie Akerø og musikalsk arrangør Martin Sommer bør alle fremhæves. De har sammen formået at skabe 26 værker i forestillingen bygget på Gnags’ diskografi, der på hver sin måde kaster både nyt, men også genkendeligt lys på de i forvejen krøllede tekster.

Med en dertilhørende insisteren på også at vise skyggesiderne af at være en vild kanin, der langt fra altid passer ind i det fællesskab, som vi ellers har så desperat brug for, kommer denne teaterkoncert til at vinde publikums hjerter.

Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk
Forestillingen, DE VILDE KANINER, har med de 26 udvalgte sange fundet et narrativ, man kan vælge at følge, men den kan også sagtens ses og opleves mere abstrakt alt efter, hvad den enkelte har lyst til og brug for. Ganske som det er og var med sangene.

Jeg valgte personligt at følge narrativet, og jeg blev langt hen ad vejen meget rørt over fortællingen om drengen, der må finde sig selv og et sted at høre til. Først er der systemet og traditionerne, hvor kaninører er ilde set, som bliver til den svære barndom, hvor alle andre ser ud på en bestemt og ens måde, mens man selv prøver at skjule de voksende ører, til man opdager en, der også har ører, måske en man bliver forelsket i, og sådan fortsætter historien om måske Peter A. G., måske den vilde kanin, måske mig eller dig.

Som førnævnt tør forestillingen også bevæge sig væk fra det lyse livsbekræftende og udforske usikkerheden og det mørke, der altid vil følge med, når man er anderledes og leder efter sit sted i verden og livet. Her bliver det lidt sværere for forestillingen at fortolke rejsen tilbage til lyset, da der i al enkelhed ikke er tid nok i konceptet til at udforske og belyse den del af rejsen. En beslutning, der, når det kommer til stykket, sagtens kan accepteres, for Gnags er og har altid været et positivt fyrtårn. Det er derfor også vigtigere med en folkefest, der viser, hvad der venter, når og hvis man finder sin rette hylde med de kaninhører, man har fået.

To trætte mus i en spand med mælk
Søren Torpegaard Lund er i sig selv et trækplaster, og følger man musicalscenen, ved man, at står navnet på plakaten, vil forestillingen med sikkerhed blive en musikalsk stor oplevelse.

De medvirkende er formidabelt castet, så alle stemmertyper kommer i spil i de flotte fortolkninger.

Her skal Nis Pedersen og Shaka Loveless også nævnes for at bidrage med underspillet vildskab, som giver Gnags en smule anderledes kant, der kun gør forestillingen endnu mere spændende at opleve.

Bandet er ’tight’ og på ingen måde gemt væk i en orkestergrav eller bag scenografien. De er ligesom resten af de medvirkende en essentiel brik i det store fællesskab, og hver musiker mestrer misundelsesværdigt sit instrument, som kun gør det endnu mere svært at blive siddende på de ellers så bløde og komfortable stole.

Kostumerne tør være vilde i deres visualitet, og de mange hentydninger til cirkus, sigøjnere, landevejsriddere, gademusikanter, blandet med et kæmpe drys jamaicansk reggaekultur, virker som en naturlig forlængelse af bandet Gnags.

Problemet er, at der ikke er noget problem. Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at Østre Gasværk Teater er så stærke i deres produktioner lige nu, at publikum med tiden vil blive forvente med, at teatret stiller de største kanoner frem i skudlinjen hver gang.

Selvfølgelig er det naturligt at udnytte gasværket til det optimale, og hvorfor ikke gøre det, når nu man kan, men publikum kommer til at forvente dette overflødighedshorn, også selvom det måske i fremtiden ikke passer til en anden forestilling og produktion – men det må høre til fremtidens grubler.

Forestillingen, DE VILDE KANINER, er et overflødighedshorn af alt det gode, dansk scenekunst kan præstere.

DE VILDE KANINER spiller fra 19. september til 23. november 2025. på Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus fra 07. januar til 25. januar. 2025.
Varigheden er ca. 2 timer Inkl. pause.

Medvirkende: Søren Torpegaard Lund, Sofie Topp Christensen, Shaka Loveless, Astrid Højgaard, Kristian Rossen, Nis Pedersen, Nanna Rossen, Aviaya Steinø, Stine Andersen Kaori Solvang, Oliver Melander, Magnus Kofoed, Mette Refshauge, Heidi Latva, Jasper Mauritius Deininger, Maria Gauger, Frederik Levin, Maria Overgaard Vinther, Thor Vestergaard, Lars Daugaard, Henrik Schou Poulsen,  Cille Dyrberg, Anders Birk, Amanda Wium, Ned Ferm, Stephan Grabowski, Rumle Sieling Langdal, Thorbjørn Appehl, Mathias Sommer. Musik: Gnags. Instruktør: Heinrich Topp Christensen. Scenograf: Palle Steen Christensen. Kostumedesigner: Ida Marie Ellekilde. Lysdesigner: Ulrik Gad. Lyddesigner: Tim Høyer. Koreograf: Sofie Akerø. Musikalsk arrangør: Martin Sommer.