Jennifer Lawrence i storform
I Die My Love følger vi forfatteren Grace og hendes kæreste Jackson, der forlader New York for at starte et nyt liv i et hus på landet, hvor de skal have deres første barn. Det er drømmen om et roligt familieliv, der har fået dem til at træffe det radikale valg, men drømme bliver hurtigt forvandlet til et mareridt, da Grace synker dybt ned i det, der bedst kan beskrives som en depression.
Følelser af ensomhed, jalousi og destruktive impulser, gør hende gradvist til fare for både sig selv og alle omkring hende, gradvist gør hende til en fare både for sig selv og andre.
2025 var tilsyneladende det år, det for alvor hev fat i kvinders depression. Kigger man på de oscarnominerede kvinder i bedste hovedrolle, handler alle filmene, med undtagelse af Bugonia, om kvinder, der kæmper med en dyb følelse af sorg og tristesse. Følelser der ikke altid er lige lette at bearbejde. Og selvom Die My Love først lander i de danske biografer i år, udkom den i USA sidste år, og kan derfor helt klart læses ind den kontekst.
Her er nemlig også tale om en film, der ikke bare hiver fat i et tabubelagt emne, men i allerhøjeste grad er en platform for en dygtig skuespiller. Jennifer Lawrence er så langt væk fra Hunger Games og Katniss Evergreen, som hun overhovedet kan være i rollen som Grace. Her får hun virkelig lov til at være barsk, grim og hudløst ærlig på en måde, der vækker enorm genklang, hvis man nogensinde har kæmpet med sig selv.
Men hvor Jennifer Lawrence er utvetydig god, er resten af filmen noget mere broget. Robert Pattinson er til tider næsten komisk mentalt fraværende som hendes partner Jackson, mens instruktør Lynne Ramsay har været så optaget af at fange publikums opmærksomhed, at det bliver på bekostning af selve filmen.
Scener med pludseligt øredøvende lyd, den ene drømmelignende sekvens efter den anden, og et plot, der kører så meget i ring, at man til sidst begynder at kede sig en smule, selvom det modsatte nok, var tanke med alle de effekter, der hives op af den filmiske værktøjskasse.
Die My Love skildrer meget kaotisk følelsen af at være fanget i sig selv og sit eget hjem. Derfor er det måske meget passende, at man som seer også sidder tilbage med den samme følelse bagefter, også selvom dele af historiefortællingen bliver lige lovligt langt i spyttet. En ting er dog sikkert, Jennifer Lawrence har aldrig været bedre.
