Mellem tradition og techno
Med den nordmakedonske DJ Ahmet præsenterer instruktør og manuskriptforfatter Georgi M. Unkovski os for noget så sjældent som et nordmakedonsk coming-of-age drama. Her møder vi den unge Ahmet, fremragende spillet af debutanten Arif Jakup. Som de fleste andre teenagere, forsøger han at navigere i spændingsfeltet mellem egne drømme og forældrenes forventninger. Forskellen mellem de to er dog større end normalt, da hans far er konservativ og ønsker Ahmet skal forsætte med at tage vare på familiens gård, mens Ahmet bakser med drømmen om at blive DJ – noget der ikke kunne være fjerne fra den landsby, han har tilbragt det meste af sit liv.
For at gøre ondt være, er han også for første gang blevet forelsket i pigen Aya, der desværre er blevet lovet væk, fordi sådan slipper kvinder traditionelt væk fra lokalsamfundet. Fremtiden ser måske trøstesløs ud, men DJ Ahmet er fuld af gåpåmod, og har ikke i sinde at give op på nogen af sine drømme, selvom alle omkring ham kæmper imod.
Et charmerende, men velkendt beat
Plottet lyder måske anderledes, men handler i virkeligheden om alt det, der er definerende for ungdommen. For selvom vi måske befinder os i på en mark, langt ude på landet i et fattigt land som Nordmakedonien, trækker opdagelseslysten stadig i den unge Ahmet.
Forskellene er mellem land og by er måske blevet større med tidens løb, men det gør kun kollisionen mellem den moderne, digitale tidsalder og landsbysamfundets stilstand endnu mere rammende for de udfordringer, de unge står overfor i dag.
Landsbyens normer er ikke bare rigide, med karriereveje, der går i arv, men de peger også tilbage mod et samfund, som bør hører fortiden til. Det er fx et sted, hvor arrangerede ægteskaber stadig bliver set som den naturlige vej ud for kvinder, og så er der noget befriende over den åbenlyse modsætning, Ahmets pulserende beats og de sociale medier repræsenterer for Ahmet og Aya, der begge ønsker mere ud af deres liv end blot at føre familienavnet videre.
Livsbekræftende optimisme
Ikke overraskende, er det også en visuelt smuk og auditiv finurlig oplevelse. Nordmakedonien er et smukt land, og instruktør Georgi M. Unkovski gør klogt i at smide så mange landskabsbilleder som muligt ind mellem scenerne, så vi virkelig kan både se og føle, hvor afsides og rolig et sted vi befinder os, som skærende kontrast til de højlydte og turbulente unge.
Skal man klandre filmen for noget, er det nok, at den er lige lovlig forudsigelig. Så snart man spore sig ind på dramaet, bliver den dramaturgiske sti fulgt til døren, uden de helt store afvigelser. Det er lidt mærkeligt at skrive, når nu udgangspunkt er så originalt, men i perioder savner man lidt et kulturelt særpræg, der peger mere mod Nordmakedoniens end den vestlige filmindustris fortælletraditioner.
Når alt dette er sagt, er det svært ikke at være begejstret for Dj Ahmet. Den unge Arif Jakup leverer en autentisk præstation som den følelsesladet Ahmet, der har så meget mere at byde på end at køre med traktor og hyrde får. Selvom vi er langt væk på en støvet bjergskråning i Nordmakedonien, er der noget universelt og hjertevarmende over fortællingen, der understreger, at selvom verden er under store forandringer, er ungdommens længsels af at finde sin egen plads i livet eviggyldig – uanset hvor og hvornår du møder dem. Det er et værk, som kan nydes af alle, og som efterlader dig med et smil på læben.
