F for Får-filmen: Et monster på bondegården

Kategori Biografen af - oktober 08, 2026
F for Får-filmen: Et monster på bondegården

Når fantasien får frit løb

Der findes film, hvor man ikke skal stille alt for mange spørgsmål. F for Får er bestemt en af dem – og heldigvis for det.

Animationsstudie Aardman står blandt andet bag Wallace & Gromit, Chicken Run og Flushed Away og er især blevet kendt for sin karakteristiske blanding af håndlavet animation, britisk humor og fysisk komik.  Frode Får – eller Shaun the Sheep – begyndte faktisk som en bifigur i Wallace & Gromit: A Close Shave i 1995, før han i 2007 fik sin egen tv-serie. Siden er det blevet til adskillige sæsoner og to biograffilm, Shaun the Sheep Movie fra 2015 og A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon fra 2019, som begge blev Oscar-nomineret.

Denne gang bliver det ellers så fredelige liv på gården vendt på hovedet, da fårene får fingrene – eller hovene – i en eliksir, der kan få græskar til at vokse med rekordfart. Det går selvfølgelig ikke helt efter planen, og snart bliver gårdens ejer forvandlet til noget, der mest af alt minder om Bigfoot. Det kommer mildest talt ubelejligt, ikke mindst fordi han samtidig forsøger at gøre kur til den lokale dyrlæge. Det varer ikke længe, før rygtet om et monster spreder sig, og endnu en gang må Frode og resten af flokken forsøge at rydde op i et kaos, de mere eller mindre selv har været med til at skabe.

Får med lidt for mange evner
Historien er ikke ligefrem kompliceret, men det behøver den heller ikke at være. En stor del af charmen ved F for Får har altid været, hvor absurd opfindsomme og ressourcestærke de små får kan være. Logikken bliver hurtigt smidt ud ad vinduet, og fantasien får i stedet lov til at bestemme.

Det er selvfølgelig komplet åndssvagt, at en flok får kan konstruere løsninger på problemer, som de selv har skabt, men det er netop dér, humoren ligger. Man accepterer præmissen og følger med, når den ene skøre idé afløser den næste.

Klassisk slapstick og en charmerende omgang nonsens
Der er stadig noget dejligt gammeldags over humoren. Filmen behøver hverken lange dialoger eller komplicerede jokes for at være sjov. I stedet lever filmen af timing, ansigtsudtryk, fysisk komik og et konstant eskalerende kaos. Der er masser af klassisk Looney Tunes-slapstick over løjerne, hvor fysikkens love kun eksisterer, indtil filmen finder på noget sjovere. Og netop fordi karaktererne stort set ikke taler, fungerer humoren på tværs af både alder og sprog.

F for Får-filmen: Et monster på bondegården er charmerende og vaskeægte familieunderholdning. Den forsøger ikke at genopfinde animationsfilmen, og historien kan næsten skrives på bagsiden af et frimærke. Til gengæld er den fyldt med charme, kreativitet og den særlige britiske humor, som Aardman efterhånden har perfektioneret. Det er fjollet, fantasifuldt og komplet urealistisk – præcis som det skal være. Nogle gange er det faktisk rigeligt bare at se en flok alt for intelligente får forsøge at redde dagen.

Skrevet af
Kommentarer er lukket.