En festlige underdog-historie
Med GOAT tager Sony Pictures Animation os endnu engang med til et farverigt og actionfyldt univers. Denne gang er følger vi geden Will, der til trods for at være en af de små i dyreriget drømmer om at blive profession amokboldspiller, den hårdeste og mest intense sportsgren, der findes. Ingen giver dog meget for Will, for hvordan skulle han nogensinde kunne være i en kontaktsport, domineret af de største og mest frygtindgydende dyr.
Lykken tilsmiler ham dog, og han få pludselig chancen for at prøve kræfter med de store. Ingen tror du på ham, selv holdkammeraterne tvivler, men Will giver aldrig, for han har en drøm, og den er han ikke villig til at slippe.
Opløftende fortælling
Der er et meget sympatisk budskab gemt i fortællingen. Historien om at anerkende og se hinanden, i stedet for at være fastlåste af vores fordomme, har altid være relevant, ligesom den åbenlyse, men også nødvendige påmindelse om, at man ikke kan vinde noget alene, også selvom man er frontfiguren, fortjener at blive gentaget i dag. Alt dette bliver præsenteret på en måde, der nok skal være modtagelig overfor det yngre publikum.
Desværre er det nok en lidt for overgearet film til forældrene. Eftertænksomme og roligt stunder er en by i Rusland, for her er der fart over feltet i alle aspekter af produktioner. Lynhurtige klip, et hæsblæsende fortælletempo, et hav af musikalske needle drops, og ikke mindst den energiske sammensmeltning af stilarter, der efterhånden må siges at være Sony Pictures Animations kendetegn.
Det er alt sammen meget stimulerende, men også til tider lidt for overstimulerende for en 30-årig som mig, der tænker tilbage på de tegnefilm jeg selv så som barn, hvor der var en langt større tålmodighed, når det kom til karakteriseringerne. Der var plads til afbræk og pauser, et lidt mere varierende flow i rejsen, som et moderne publikum i dag nok ikke orker. Derfor bliver de følsomme øjeblikke mast ind mellem montager og actionsekvenser, der er bare ikke plads til dem andre steder.
For det yngre publikum
Jeg er ikke i tvivl om, at filmen nok skal gå rent ind hos sin målgruppe. Man keder sig aldrig og de danske stemmer fejler heller ikke noget, men lidt mere mådehold, bare i enkelte passager, kunne man godt have ønsket sig.
Når det er sagt, bliver jeg også nødt til at fremhæve animationen. Vi er kommet virkelig langt siden 00’erne, hvor alle andre tegnestuer var dårlige efterligninger af Pixar. I dag er filmene fra Sony Pictures Animations er måske ikke alles kop te, men de er fulde af charme, og det er lykkedes dem at skabe deres helt egen stil, der skiller sig positivt ud fra resten af flokken, og er man fan, bliver man også tilfredsstillet denne gang.
GOAT er en moderne animationsfilm, på godt og ondt. Den er energisk, fuld af charme og emmer af en legesyg passion for at tegne og animere, som næsten kun kan gøre en i godt humør. Det er dog også en film, som bliver fortalt i så hæsblæsende et tempo, at de lidt ældre biografgængere nok føler sig tabt til tider og overstimuleret. Budskabet er positivt, og flippet animation er altid beundringsværdigt, men nogen nyskabelse er det dog ikke.
