Fortællinger om drømme, mod og håb
Kommenteret af Bo Dalum
Jeg håber på fred
Projekt DanseDrømme, der produceres af BalCon, har 10-års jubilæum med forestillingen HÅB, der vises i Skuespilhuset på Mellemgulvet tre dage i august.
Der er som sådan ikke noget nyt under solen, men det skal der heller ikke være. Håbet tilhører ikke udelukkende de unge, men historiebøgerne vidner om, hvordan dette håb i de unges hænder bliver til handling og forandring. Det har vi brug for her i 2025, og de unge dansere sammen med de unge musikskoleelever fylder denne efterhånden meget gråhåret skribent med håb.
Gennem interviews med de medvirkende, hvor netop ordet håb var omdrejningspunktet, efterfulgt af tre måneders hårdt arbejde for at få ikke bare ordet, men meningen, frustrationerne, drømmene og forhåbningerne afspejlet i dansen, er forestillingen HÅB nu klar til et publikum.
Jeg håber på at få en have
Håb er et stort ord, og de unge mennesker vil, som så mange andre før dem, gerne have fred, lighed og frihed, men der er også andre former for håb. Et håb om at kunne få en have engang, at finde en ven der følger med hele livet, et ønske om at ville noget andet og mere med sit liv.
Alt sammen lige vigtigt og prisværdigt, men der, hvor forestillingen tager sit næste og største skridt, er i sit opråb om, at kvinder stadig i dagens Danmark ikke kan gå på gaden, gå i byen eller bare være, uden at nogen betragter dem som en genstand, der kan tages eller ejes.
Koreografien, musikken, kostumerne og de medvirkende kulminerer her og bliver for alvor en enhed med én stemme, der med punk attitude insisterer på, at vi ikke er færdige med debatten om, at menneskets krop kun tilhører den sjæl, der opholder sig i den.
Er det ikke vildt, mine damer og herrer, at et ungt menneske stadig ikke kan føle sig tryg i vores gader!
Jeg håber på, at jeg stadig tør håbe på noget
Kostumerne i årets forestilling er aflagt tøj doneret af københavnske borgere, som er blevet dekonstrueret og redesignet af designaspiranter under Maja Brix’ ledelse.
De unge mennesker bevæger sig ubesværet i kostumerne. Nogen har danset før, andre måske knap så meget, men som minutterne går, kommer selvsikkerheden hos dem alle. De er ønsket på scenen, publikum er interesseret i deres fortællinger og deres måde at fortælle på.
Er det synkront, når det er meningen? Ikke altid, men det er ægte, og hver bevægelse et dybfølt opråb om at blive hørt og et ønske om, at vi alle stadig kan se et HÅB.
HÅB spiller fra 6. august til 8. august 2025. Skuespilhuset. Mellemgulvet.
Varigheden er ca. 1. time. Uden pause.
Medvirkende: Barbara Thorsteinsson, Benedicte Hoff Crump, Carla Caceres Stefansdatter, Clara Verma, Emilia Palmer, Fernanda Kodal, Laura Hansen, Luna Mølgaard, Maria Fantoni, Sille Klausen, Sofia Costa Slemming, Siri Rosa Lützen, Sofie Faber Jørgensen, Solei Montoya, Vilja Hansen, Vito Scavenius, Martin Skjoldborg. Musikere: Noah Dahl Christensen, Laurits Mønster Jacobsen. Medvirkende designere: Clara Niedziella, Anta Diakhoumpa, Elora Cecilie Valsborg, Gloria Green, Stefanie Jensen, Nana Hvingel. Koreograf/instruktør: Vidar Hansen. Komponist: Gert Østergaard. Kostumer: Maja Brix. Instruktørassistent: Clara Wärme Otterstrøm. Psykosocialt team: Lotte Rigmor Jung, Elise Haavik. Kunstnerisk leder: Anette Abildgaard. Administration: Anne-Kari Ravn. Pr og markedsføring: Art Attack ApS. Videoproduktion: Torben Skjødt Jensen. Filmfotograf: Jos Svendsen. Assistenter: Nana Hvingel, Sara Skjoldborg, Laura Liebst.
