Den rumænske forfatter Aglaja Veteranyis roman kommer til live
Min mor er kvinden med hår af stål
Pia Rosenbaum står alene på scenen, og så alligevel ikke. I løbet af de ca. 65 minutter, forestillingen varer, møder publikum mange helstøbte karakterer, og i dagene efter har jeg fuldbyrdede visualiseringer, og min hukommelse leger med min virkelighed.
Det er lidt som påstanden om, at mange kan huske scenen i serien Matador, hvor lærer Andersen står ude på altanen. Men scenen eksisterer ikke; der bliver kun fortalt om hændelsen i andre scener.
Sådan har jeg det med Hvorfor barnet koger i polentaen.
Jeg var med i cirkus. Jeg var med på hotellet. Jeg var med på havnen og alle de andre steder, den unge pige og cirkusfamilien optrådte, levede eller faldt fra hinanden.
Det er selvfølgelig resultatet af ualmindeligt godt håndværk fra skuespilleren og forestillingen, men det kommer også fra et vidunderligt godt skrevet kildemateriale, romanen ”Warum das Kind in der Polenta kocht” skrevet af Aglaja Veteranyi, oprindeligt udgivet i 1999. På dansk siden 2024.
En roman, der på mange måder minder mere om en digtsamling skrevet af nødvendighed for at få livet til at give mening.
Jeg lader min hud falde på jorden
En ung pige flygter, sammen med sin familie af internationale cirkusartister, fra det kommunistiske diktatur i Rumænien. Nu rejser de verden rundt, og heldigvis smager mors mad ens, lige meget hvor i udlandet de befinder sig. Men bag barnets naive og fantastiske fantasi er virkeligheden et ubarmhjertigt, dramatisk kaos.
Publikum får en godt gennemarbejdet dramatisering, og det går stærkt. Måske lidt for stærkt.
Den ene krøllede fortælling og prosa-sætning afløser den næste, og man får lyst til at fange dem alle med et lille net og komme dem sikkert ned i lommen. Men det har en pris.
Hvis du vil komme sikkert igennem narrativet uden at blive hægtet af, må du nulstille og gøre dig selv modtagelig for en stor oplevelse, som du senere kan gå i dybden med. Der er ikke tid til megen refleksion undervejs. Men altså, hvornår har meget flødeskum på en lagkage egentlig været et problem, når man virkelig godt kan lide kage?
Findes der virkeligt et cirkus i himlen?
Scenografien er en lille lys manege som symbolsk og melankolsk indbyder til tilbageblik, og netop fordi baggrundstæppet er hvidt, er det muligt at projektere billeder lavet af Thomas Kolding, som tilbyder visualisering af de smukke ord. Lys og lyd forstærker naturligvis stemningerne, men skiftene bliver enkelte gange lidt for hårde – som at trykke på en tænd- og slukknap. Jeg blev i hvert fald enkelte gange revet lidt for hurtigt ud af et sceneskift.
Hvorfor barnet koger i polentaen, er en rejse ind i barnets fantasi. Den fantasi, der bliver brugt som skjold for, at man kan beskytte sig selv mod en verden, der er alt andet end et eventyr.
Selvom forestillingen ofte er barsk, er den også varm, morsom, fyldt med litteratur, og så er den fabelagtigt godt spillet.
Hvorfor barnet koger i polentaen, tager på turné, og forhåbentlig opstår der også muligheder for flere forestillinger på Sjælland.
Hvorfor barnet koger i polentaen, spiller fra 13. oktober til 15. oktober 2025. På ZeBu
Varigheden er ca. 65. minutter. Uden pause.
Turnéperiode 2025:
29. okt. kl. 19.30 – Papirfabrikken, Silkeborg
30. okt. kl.19.30 – Gruppe 38, Enestående, Aarhus
31. okt. kl. 19.30 – Gruppe 38, Aarhus
3. nov. kl. 19.30 – Vejle Musikteater, Jacob Gade Salen
10. nov. kl. 19.30 – Randers Teater
Turnéperiode efterår 2026:
10. sept. 2026 kl. 19.30 – Limfjordsteatret, Thisted
Medvirkende: Pia Rosenbaum. Dramatiseret og Instrueret af: Pia Rosenbaum. Scenograf og visuel identitet: Thomas Kolding. instruktions konsulenter: Hanne Uldal, Hanne Jørna. Lyd og videodesign: David Matschofsky
