Som at se sig selv forsvinde på afstand
Dette er en beredskabsmeddelelse
På en strand venter og håber to unge mennesker på, at livet kan blive simpelt igen. At man kan tillade sig at drømme om sin egen fremtid. Som en omvendt udgave af Adam & Eva forsøger især den unge mand at blive i paradisets have, som i overført betydning for ham er at bygge et hus selv, dér hvor de er, blive selvforsynende og efterlade alt det kaos, andre skaber.
Hun derimod tror stadig, at der er svar at hente inde i byen, især fordi man igen kan se fly på himlen.
HYDRA – VENTER PÅ KRISEN er en forestilling målrettet unge mennesker på gymnasier og højskoler, og det kan mærkes, at indholdet er skrevet lige så meget for at skabe dialog og debat i en undervisningssammenhæng, som det er scenekunst. Dramaturgien bølger lidt i en ubeslutsomhed, der ikke helt har fastlagt, hvilket værk det gerne vil være, men tekstens oprigtighed og de dygtige medvirkende, samt en velfungerende scenografi med dertilhørende teknisk turnéopsætning, skal nok få de unge mennesker til at reflektere, tale med hinanden og forhåbentlig sætte krav til, hvilken fremtid de vil acceptere.
Det er forståeligt en noget nær umulig opgave at antyde et lys i mørket, når det ikke er muligt at stoppe noget af det, der er årsagen til de radiobeskeder, der kommer fra nødradioen, som er den eneste kommunikation, de unge har med omverdenen. Her forsøger forestillingen heller ikke at påstå, at vi kan ændre verden, men mere hvad vi kan gøre med den uundgåelige følelse af magtesløshed, der fylder i ikke kun de unges, men alles virkelighed her i 2026.
Det kunne være, man skulle tale noget mere om vejret
Katja Kvistgaard og Alfred Kann er både værter og skuespillere der som en slags Røde Kors ambassadører, sammen med instruktør Pelle Nordhøj Kann præsenter et fiktionsoplæg skrevet af Christine Worre Kann. Ud fra dette oplæg, som er hele forestillingen HYDRA – VENTER PÅ KRISEN, begynder reflektionen, opsamlingen og diskussionen efterfølgende.
Det er forhåbentlig sådan efter de fleste teaterforestillinger, men her føles det endnu mere, som om forestillingen kun er 1. akt, og at 2. akt er publikums.
Det er derfor en underlig følelse at forlade bygningen som anmelder uden at have haft mulighed for at deltage i de efterfølgende bølgeskvulp.
Det er et godt bevis på, at de rigtige spørgsmål og følelser bliver vækket, og jeg er sikker på, at de gymnasier, efterskoler, højskoler og andre institutioner, der i fremtiden skal opleve forestillingen, får livlige og nødvendige diskussioner.
MEN, for der er et MEN, husk at følge op på hinanden bagefter. HYDRA – VENTER PÅ KRISEN kradser i en ensomhed og magtesløshed, der i forvejen gør ondt på de fleste unge mennesker.
Det er måske ikke alle, der kan slippe de vækkede tanker igen.
HYDRA – VENTER PÅ KRISEN spiller fra 23.marts til 27. marts 2026. I salen hos Røde Kors, Blegdamsvej 27, Kbh Ø.
Turné: Oktober og november 2026.
Varighed: 1 time uden pause.
Medvirkende: Katja Kvistgaard & Alfred Kann. Dramatiker: Christine Worre Kann. Komponist og tekstforfatter: Jeppe Emborg. Instruktør: Pelle Nordhøj Kann. Videodesignere: Anders Graver & Christine Worre Kann. Videofotograf og klipper: Anders Graver. Scenografisk konsulent: Nikolaj Heiselberg Trap. Lysdesigner: Viktor Holm Lauridsen. Lyd konsulent: Emil Sebastian Bøll. Afvikler og videotekniker: Marcus Uhre. Produktions- & forestillingsleder: Christina Mølgård. Fotograf: Per Morten Abrahamsen. Idé & koncept Teatergrad. Udviklet i samarbejde med Røde Kors.
