Eminent skildring af den svære kamp for sandheden
I Interne affærer: Sag 137 følger vi efterforskeren Stéphanie fra politiets interne affærer, der får til opgave at finde ud af, om politiet har gjort noget forkert i forbindelse med en alvorligt såret ung mand, der blev skudt under en fejlslagen demonstration af de gule veste, der gik over gevind og endte med et hav af anholdelser og overfald.
Sagen lader ved første øjekast til at være enkel, men i takt med, at Stéphanies efterforskning skrider frem, står hun pludselig overfor et net af fortielser og loyalitetsspørgsmål, der på alle ledder og kanter, tvinger hende til at gøre op med sig selv, hvor hendes egne moralske grænser ligger.
Altomsluttende samfundskritik
Det mest interessante ved Interne affærer: Sag 137 er ikke, hvordan den placerer sig lige midt i det politiske spændingsfelt mellem de gule veste, politibrutalitet og retssamfundet, men hvordan den fortæller sin historie med en nærmest dokumentarisk bestræbelse på at vise, arbejdsmetoderne for interne affærer.
Gennem en blanding af virkelighedstro optagelser fra mobiltelefoner, interviewoptagelser og oplæsninger af rapporter, samt det mere konventionelle, filmiske, visuelle fortællesprog opnås en helt unik skildring af, hvordan det er at forsøge at finde en form for retfærdighed, når man opererer i gråzone, hvor alle har en interesse i at dække over hinanden.
Det er ikke bare en tankevækkende historie, der fanger ens opmærksomhed gennem de mange nuancer og dilemma vores hovedkarakter Stéphanie står overfor både professionelt, men selvfølgelig også privat, da de fleste selvsagt har mange meninger om både hende som person, men ikke mindst også om validiteten i hendes arbejde med at efterforske ’samfundets tjenere’.
Stéphanie bliver eminent spillet af Léa Drucker, men det er ikke bare hende, der er fremragende. Ensemblet er enormt med et hav af personer, der kun dukker op i enkelte scener, hvor de afgiver vidneudsagn. Alle fremstår autentiske, og tilsammen skaber de et dragende billede, ikke bare af, hvor omfattende arbejdet er i interne affærer, men også hvor mange forskellige perspektiver, vi er omringet af. Man bliver for alvor mindet om, hvor mange perspektiver, skæbner og vidt forskellige mennesker, vi er omringet af, når tingene virkelig bliver sat på spidsen.
Giver stof til eftertanke
Interne affærer: Sag 137 handler om meget mere end en efterforskning af nogle betjente, som potentielt har misbrugt deres voldsmonopol til at overfalde demonstranter, som har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ja, det er først og fremmest en thriller om Stéphanie og fungerer på et grundlæggende plan, men alt det uden om, som virkelig gør filmen til noget særligt, man ikke kan fjerne sit blik fra.
Det er dog mere end noget andet et portræt af det franske samfund, hvor folk har en mening om alt og intet, og det er mere held end forstand, at landet ikke er brudt sammen endnu, med den åbenlyse ubalance og en nationalidentitet om at kæmpe for sin sag med alle redskaber. Den prisvindende instruktør Dominik Moll har endnu engang skabt en film, som virkelig sætter tankerne i gang, og det er altid fedt og beundringsværdigt, når man tager ud fra biografen med en beriget følelse og noget tale om. Oplevelser som disse, er der desværre alt for få af.
