En virkelighedsnær romantisk komedie
I Jane Austen ødelagde mit liv møder vi den introverte franske boghandler Agathe. Alt er ganske forudsigeligt og monotont i hendes liv, lige med undtagelse af en stille drøm om at blive forfatter. Drømmen er faktisk så diskret, at selv da hun får muligheden for at tage til Jane Austens hus i England, på et forfatterressort, er hun alligevel ikke meget for det. Hun bliver dog overtalt, og det fører til en rejse, der ændrer alt.
Den lavmælte kærlighed
Hvis ikke man skulle have fanget det, er det en meta-romantisk komedie, der tager genrekonventionerne under kærlig behandling. Du har alle de klassiske kneb som den eksistentielle og romantiske krise, de kunstneriske ambitioner og ikke mindst et trekantsdrama, hvor Agathe må vælge mellem to meget forskellige mænd. Der er også masser af indirekte referencer til Austens værker, hvis historier metaforisk spiller ind i Agathes liv.
Der er en tryghed i det genkendelige fundament, de flotte, naturskønne omgivelser og et plot, der udfolder sig med den største selvfølgelighed. Slagsiden ved dette er dog, at der skabes forventninger, filmen ikke helt lever op til.
For det er en film, der ikke kommer til at falde i alles smag, ej heller dem, der ellers elsker romantiske komedier og dramaer. Det stod tydeligt klart for mig, da jeg gik ud af biografen og kunne høre hvisken i krogene. Handlingen er ganske enkelt ikke bombastisk nok til at tilfredsstille dem, der normalt elsker genrekonventionerne, men for mig opvejede filmens særpræg alligevel for det mere behersket fortælletempo.
Et perspektiv, der er værd at fremhæve
Jeg havde ikke svært ved at holde af Agathe, der, som fortvivlet og modløs 30-årig, er gået i stå. Hun søger tilflugt i bøgerne, og når hun ikke arbejder i sin boghandel, skriver hun for sig selv. Selvfølgelig uden, at noget bliver udgivet.
Gennem hende hiver filmen også fat i den knugende følelse af utilstrækkelighed, som vi alle har kæmpet med på den ene eller anden måde i vores liv. For Agathe har det bare taget overhånd og virker hæmmende. Derfor håber man også inderligt, at hun får den succesoplevelse, der kan give hende mod på livet igen.
Når det kommer til det klassiske kærlighedsdrama, er det måske ikke alle, der bryder sig om de meget naturalistiske portrætter af Felix og Oliver. For selvom Pablo Pauly spiller Felix med masser af franske bravur og Charlie Anson til tider fremstår som en yngre udgave af Hugh Grant, er deres karakterisering meget nede på jorden. Man skal med andre ord ikke forvente en iscenesat og kikset slåskamp som den i Bridget Jones’ dagbog.
Jane Austen ødelagde mit liv er måske ikke en film for alle, men det er en film for mig. Agathes indelukkede følelsesliv er et, jeg ikke har svært ved at identificere mig med, og det er en fornøjelse at følge hendes dannelsesrejse med Jane Austen som guide, også selvom skildringen er afdæmpet og underspillet. Nogle vil måske synes, det hele er for lavmælt, eller at trekantsdramaet er for ordinært, men i en genre, der er alt for styret af klichéer, er det rart med en romantisk film, hvor man kan mærke mennesket både foran og bagved kameraet
