Kærlighed, smilende dødsdans og menneskets sande natur
Hast du etwas Zeit für mich?
Kasimir & Karoline er forestillingen, ingen vidste, at vi alle sammen havde brug for at se lige netop nu. Hvem vil ikke gerne være med på en tyrolerkædedans til tonerne af Whitney Houstons “I Wanna Dance with Somebody” eller Robyns “Dancing on My Own” spillet på tuba og harmonika?
Publikum bliver inviteret med til Oktoberfest i München. Året er 1932, og Kasimir har mistet sit arbejde. Han vil ikke bruge penge på popcorn og pariserhjul, som hans kæreste Karoline ellers har glædet sig til. Det bliver startskuddet til en nat, hvor alle menneskets dæmoner og fejl viser sig. De instinkter, tanker og uforklarlige handlingsmønstre, der ligger i dvale i os alle, slippes fri, og det, der i begyndelsen lagde op til en munter aften og nat, bliver til en række prøvelser i en evigt nedadgående spiral af splittelse mellem rigtigt og forkert, godt eller ondt.
Det er på overfladen det samme gamle spørgsmål om kærlighed eller stabilitet. Denne gang til tonerne af popmusik og evig tvungen kædedans for at kunne holde livet ud.
Regimentet, som er 12 scenekunstnere med husinstruktør Anna Balslev i spidsen, er næsten lige trådt ned fra scenen med forestillingen Marie-Antoinette, som spillede på Mellemgulvet i foråret, og nu står de allerede klar med, hvad der i denne anmelders ydmyge mening er et mesterværk, der med sine mange detaljer langsomt går fra at være camoufleret som en lettilgængelig romantisk komedie til et eksistentielt portræt af mennesket gennem de sidste snart hundrede år.
Dann singe ich ein Lied für dich
Det er ofte sådan, at når scenografien tager en chance og træffer en beslutning om at have én enkelt, men meget stor genstand på scenen, så er det flot og spændende i de første 20 minutter, for så efterfølgende at have gjort forestillingen en bjørnetjeneste.
Men i forestillingen Kasimir & Karoline er det kæmpe pariserhjul en gave, der bliver ved med at give. Både fordi symbolikken og de mange lysskift er godt tænkt, men også fordi resten af scenegulvet i samarbejde med en fantastisk lyssætning, rekvisitter og kostumevalg, der konstant leger med forestillingens tidsramme, hæver det hele fra en i forvejen god forestilling til et eksempel på, hvad scenekunst kan, når der er trygge rammer til at slippe den kreative frihed fri.
En visuel totaloplevelse og et mesterværk.
Von 99 Luftballons
Man siger ofte, at skønheden ligger i detaljerne, og dem er der mange af. Kemien mellem de medvirkende kan mærkes, og der findes ingen små roller her. Man kan med stor sikkerhed sige, at man på et eller andet tidspunkt har mødt, kender, eller gud forbyde det, har været en af disse typer. Skildringen af mennesket, rig eller fattig, er gennemført med plads til alle fejl.
Forestillingens spørgsmål til sit publikum er, om der stadig findes gode mennesker, eller om krisen og det økonomiske systems kynisme, dengang som nu, gør mennesker til egoister, der kun bruger hinanden til enten fornøjelse eller overlevelse.
Der er kun en måde, hvorpå du kan finde svaret, og det er ved at tage forbi Skuespilhuset – og det synes jeg virkelig, at du skal.
Kasimir og Karoline spiller fra 12. september til 23. oktober 2025. Skuespilhuset. Store Scene.
Varigheden er ca. 1 time 40 min. uden pause.
Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Mathias Bøgelund, Nanna Skaarup Voss, Simon Kongsted, Gustav Giese, Alexander Bryld Obaze, Oskar Bjarke Windfeld. Dramatiker: Ödön von Horváth. Iscenesættelse: Anna Balslev. Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe. Koreografi: Sebastian Kloborg. Lysdesign: Balder Nørskov. Musik: Viktor Dahl. Rumle Sieling Langdal. Oversættelse: Henning Goldbæk.
