Et forfatterskab udsat for grundig granskning
Jeg har slidt alle mine drømme i stykker
For mange flere år siden, end der skal tænke alt for meget over, boede jeg i et kosteskab sammen med en kæreste, der stod på de skrå brædder. På bordet lå der en dag et manuskript, hvor der stod ”Splinten i hjertet”. Efter at have læst det fik jeg endelig øjnene op for, at teater ikke bare var pudderparykker og forsøg på kunstigt åndedræt på støvede tekster.
Når jeg ser navnet Line Knutzon på plakaten, håber jeg altid, at turen er kommet til en anden forvirret sjæl, der nu skal opleve, hvad det danske sprog også kan, når det formes med henblik på, at det skal formidles og tales højt fra en scene.
Nu er vi så heldige, at Teatret ved Sorte Hest har åbnet for deres sproglaboratorium, lige som det var tilfældet med Alting er noget 2.0, der pegede forstørrelsesglasset mod Naja Marie Aidts tekster, eller da hesten dykkede ned i Simone de Beauvoirs forfatterskab i Beauvoir.
12 værker er blevet udsat for papirklip af den fineste slags til en slags hestens greatest hits eller brudstykker, hvor iscenesætteren Maria Vinterberg og de medvirkende Sarah Boberg og Anette Støvelbæk føler solidaritet eller slægtskab med persongalleriet, allegorien, symbolikken, metaforerne, og det som Line Knutzon gør bedst: indholdet inde i indholdet.
Hvorfor er der grydelapper over det hele?
Der er kun ét problem med forestillingen LINE – ALTSÅ KNUTZON, og det er, at man vil have mere. De små uddrag er som at se en teaser eller trailer til en film, som ikke går i biografen eller kan findes på streaming. Jo, du kan finde teksterne og læse dem, men jeg håber af hele mit hjerte, at dette (kun) er begyndelsen til flere genforeninger. Ligesom da Teatret ved Sorte Hest havde en læsning af stykket Ekspedienterne i sommeren 2024 under deres vidunderlige Godnathistorier til nabolaget.
Det enestående ved Line Knutzons tekster er, at det hele er blevet hængt til tørre i modvind fra alle sider, og tilbage står dramatikeren selv i en nedstirrekrig med en anmelder, hun ikke længere kan se, da de har stået der så længe, at øjeæblerne er tørret ud.
Måske er stemmen og den personlige stil efterhånden stemplet til en generation. Det er stadig lidt for tidligt at spå om, men jeg håber, at arbejdet består længere, end nogen havde drømt om.
Vi er ikke lige som de andre, vi er helt hulter til bulter
På den meget sorte scene står to stole, to små borde med hver sin røde telefon, en væg med en dør og en masse små og større låger, så der kan åbnes for de udvalgte tekstbidder og jagten på privatadressen.
For at bryde teksterne op bliver der danset som en nervøs tryllekunstnerassistent, der helst vil være alle andre steder end lige på scenen. Musikken er komponeret af Jacob Binzer, som viser andre sider af sig selv og sit håndværk, og alle i den altid charmerende sal elsker hvert sekund, og vi hungrer efter mere.
LINE – ALTSÅ KNUTZON spiller fra den 14. februar til den 28. marts 2026. Teatret ved Sorte Hest.
Varighed: Ca. 1 time og 20 min. uden pause.
Medvirkende: Sarah Boberg, Anette Støvelbæk. Manuskript: Tekster af Line Knutzon Iscenesættelse: Maria Vinterberg. Scenografi: Marianne Nilsson. Komponist: Jacob Binzer. Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen. Lyddesign: Carl Emil Svarre Carlson. Skræddersal: Mikael Jensen.
