Afgangsholdet fra Den Danske Scenekunstskole (Odense)
Kommenteret af Bo Dalum
School’s out forever
Dette års afgangsforestilling med elever fra Den Danske Scenekunstskole i Odense har haft sin spilleperiode på Fyn, men kan de næste par dage opleves på Hippodromen i Folketeatret.
Forestillingen hedder LOST WEEKENDS, med en blød reference til de måneder, John Lennon var smuttet fra Yoko Ono og festede nonstop i over et år, men måske også bare som overskrift på det rock-n-roll liv, der var engang.
Johan Sarauw og Jo Hedegaard står bag det hele, næsten, og især manuskriptet og scenografien vil og kan mere end det færdige resultat tillader. Men det er afgangseleverne, der skal have fokus i en showcase, og derfor må historien, koncepttankerne bag og alt det andet om på bagerste række til fordel for det, der til københavnerpremieren virkede og føltes som en fest med alt, hvad der kunne kravle og gå fra Den Danske Scenekunstskole.
Det påvirkede monumentalt aftenens præstationer, der til tider blev lidt for modige med den konstante og højlydte publikumsopbakning i ryggen. Men hvad så? Der er al mulig grund til at fejre Zere Celik, Tobias Staugaard Koch, Thor Støvelbæk, Noam Boaz Feldman Lewerissa, Laura Lupnaav Søndergaard, Katrine Juliane Krone og Andrea Heick Gadebergs afgang, og det bliver spændende at følge de unge mennesker på scenerne fremover.
Oh it’s such a perfect day
Alle afgangselever får til dels mulighed for at vise, hvor de står med deres fag, og selv om forestillingens genre skal fastholdes, er der skrevet nok karakterer ind til, at der også er en lille mulighed for at vise en snert af andet end forestillingens tilgang til folkekomedien.
Men om det er muligt for dette års elever at fastholde en dramatisk karakter, ved jeg stadig ikke, for det er der ikke gjort plads til at præsentere med LOST WEEKENDS.
Det kan heller ikke forventes at alle genre skal flettes ind i en enkelt forestilling.
I remember you well in the Chelsea Hotel
I Glamsbjerg på Fyn har Henrik, sammen med sin kone Tone, forsøgt sig med en kopi af rockhistoriens domkirke, Chelsea Hotel. Her arbejder søsteren Connie, kokken Janni og manden bag baren, Arthur. Arthur er samtidig den eneste med oprigtig kærlighed til musikhistorien, piccolinen Selma med skuespillerdrømme, og rengøringsmanden Alexi, spillet af Thor Støvelbæk, der får ekstremt meget dybde ud af sin Alexi ved blot oprigtigt at tro på det baggrundsarbejde, han laver og giver sin karakter.
LOST WEEKENDS har på papiret mange lag. Der er kommentarer til kommunal tankegang, den danske Don Quixote offermentalitet, kulturhistoriens forfald og udviskning, janteloven og et glimrende indblik i danskerens mange klichéidentiteter. Det hele bliver præsenteret i en, tæt på, revykomik, blandet sammen med finsk melodigrandprix indpakning. Misforstå nu ikke. Dette er ikke en kritik, dette er forestillingens koncept, som lugter lidt af sceneversionen af de engelske komedieserieklassikere Fawlty Towers og The Young Ones.
Det er helt igennem godt tænkt. Igen på papiret.
Det er lidt for stor en mundfuld og en forestilling, der vil alt for meget, når det nu samtidig er en afgangsforestilling. Men intet vover, intet vinder, og det er altid en fornøjelse, når en forestillings fællesskab går all-in, som er tilfældet i LOST WEEKENDS.
Lost Weekends spiller fra 11. juni til 13. juni 2026. Hippodromen. Folketeatret.
Varighed: 1 time og 40 minutter. Uden pause.
Medvirkende: Zere Celik, Tobias Staugaard Koch, Thor Støvelbæk, Noam Boaz Feldman Lewerissa, Laura Lupnaav Søndergaard, Katrine Juliane Krone, Andrea Heick Gadeberg. Dramatiker & iscenesættelse: Sarauw & Hedegaard. Scenografi & kostumedesign: Sarauw & Hedegaard. Lysdesign: Simon Holmgren. Lyddesign: Kim Malmose.
