En sang for de stærke
Følelser er ikke en sygdom
Huskunstner Sofie Diemer har skrevet et kompliceret værk med mange lag og en dialog, der lykkes med at være humoristisk, men samtidig rammer plet i den mere seriøse og uendelige historie om kvinden, der ikke forstår manden og omvendt.
Men selvom teksten er stærk, virker iscenesættelsen kun enkeltvis scene for scene og efterlader helheden rodet i sit udtryk, mens der ubeslutsomt bliver skruet op og ned for karakterernes volumen, som til slut efterlader Mandebilleder ustruktureret og ufærdig.
Mandebilleder vil så meget i detaljerne, at helheden er blevet sekundær. Alle ingredienser er til stede og bliver brugt aktivt, men efterfølgende er jeg stadig sulten og en smule uforstående over for, hvorfor det er sådan. Et svar kunne være, at man har troet, rammen for hovedhistorien er så hurtigt forklaret, at der skal indarbejdes en masse for at fylde rammen ud.
Læbestiften ClearFeel er blevet opfundet, fordi en mandlig ekskæreste synes, at en samtale er, når kun hun siger noget. Men når man bruger denne læbestift, sker der noget magisk. Mænd åbner op for følelsesgodteposen, og pludselig vil de gerne være den lille ske, når der skal ligges tæt.
Men det er ikke alle, der er lige så klar til denne nye balance, som de ellers selv havde regnet med. Fire kvinder sidder nu der med et firma, der er ved at styrte ned lige så hurtigt, som det lettede.
Kan vi få en solsikkesnor på alle mænd?
Ja, der er mange provokationer i forestillingen, men lige så hurtigt knudemanden får en over nakken, lige så langsomt bliver misandrien eksponeret, så på den slagmark står den efterfølgende stadig uafgjort.
De medvirkende virker, lige da tæppet går, en smule tilbageholdende, men efterhånden som publikum beviser, at de er med, tager forestillingen fart, karikaturerne kommer frem, og klichéerne får den fylde, som er nødvendigt for ikke blot at blive en parodi.
Freja Kirk optræder i forestillingen både som karakteren Alex, men også med fremførelsen af seks sange, der hver især indeholder ekstrem sårbarhed og en anderledes, stille hyldest til både manden og kvinden. Sangene fra forestillingen er tilgængelige på alle streamingtjenester og er virkelig et lyt værd, om du ser forestillingen eller ej.
Verden er for hård til at være blød
Scenografien føles en smule statisk uden megen forandring, da det meste af forestillingen foregår i samme lokale, men optimeringen af rekvisitter, der bliver flyttet og udskiftet, kombineret med skærme og god sceneblokering udvisker følelsen. Samtidig bliver salen udnyttet maksimalt, så forestillingen langt fra stopper ved scenekanten.
Forestillingen Mandebilleder vil og kan meget.
Der er stof til eftertanke og debat, det er god underholdning med noget på hjerte og et exceptionelt godt komponeret og udført soundtrack.
Mandebilleder spiller fra den 31. januar til den 26. februar 2026. Aveny-T.
Varighed: ca. 2 timer og 25 min inkl. pause.
Vejle Musikteater, 2.-3. marts 2026
Musikteatret Holstebro, 7. marts 2026
Musikhuset Aarhus, 13.-14. marts 2026
Medvirkende: Kimmie Liv Sennova, Hanin Georgis, Freja Kirk, Zere Celik. Huskunstner, Dramatiker: Sofie Diemer. Instruktør: Mathias Broe. Komponist: Freja Kirk. Scenograf, Kostumier: Mai Katsume. Koreograf: Alma Toaspern. Lysdesign: Oliver Parker, Markus Snorre Loft. Lyddesign: Christoffer Nielsen. Forestillingsleder: Rikke Andersen Haarbo. Instruktørassistenter: Hannah Hardy, Nor Bülow. Produktionsassistent: Thea Smith. Skrædder: Hanne Mørup. Hår, Makeup: Gitte Guldhammer. Hår, Makeup-Assistenter: Conny Parks, Rodrigo Sardina. Dramaturgisk Konsulent: Jonathan Rafael-Weis. Udviklingskonsulent: Amanda Tillia. Pressefoto: Jasko Bobar.
