Et romantisk komediedrama til alle, der elsker dem
Med Mango, den nye film af Mehdi Avaz, bliver taget på en romantisk rejse til solrige Málaga i Spanien. Her møder vi Lærke, spillet af Josephine Park, der til dagligt er en meget ambitiøs hotelchef. Hun får til opgave at åbne et nyt luksushotel i Spanien, hvor der i dag ligger en mangoplantage. Der er bare et problem, og det er, at den danske ejer af plantagen, Alex, spillet af Dar Salim, ikke har i sinde at sælge jorden.
Oven i at skulle overtale en mand, der ikke kan overtales, bliver Lærke også nødt til at tage sin datter, spillet af Josephine Højbjerg, med på turen, og deres forhold er mildest talt koldt, efter mange år, hvor moren har vægtet karrieren over alt andet.
Det ser sort ud, men der går ikke længe, før de bliver mødt af sydens solrige varme, før Lærke pludselig begynder at mærke en side af sig selv, som hun længe har troet, hun aldrig skulle mærke igen.
Foto: Ana Belen Fernandez
Som lavet i et laboratorie
Det er i og for sig en meget fin romantisk dramakomedie, med alle de elementer, man gerne vil have i sådan en. Du har en varm og eksotisk lokalitet i Málaga, et meget klart moralsk dilemma mellem karriere og privatlivet, og så selvfølgelig modsætninger, der mødes.
Alt dette er mixet, som var det produceret i et laboratorie, til at være så tiltalende som overhovedet muligt, for det publikum, der mest af alt vil have noget, som er trygt og genkendeligt. Så lad mig med det samme slå fast, at hvis det er det eneste du vil vide, behøver du ikke læse videre.
Ønsker man sig dog mere, er anbefalingen ikke så lige til. Der er desværre ting, som man ikke kan planlægge i forvejen, og det er de små finesse i præsentationen, der skeler fårene fra bukkene, og er den afgørende forskel på, om man tror på romantikken eller ej. Og her er eksekveringen i forholdet mellem Lærke og Alex ikke helt skarptskåret.
Kemien mellem Dar Salim og Josephine Park ikke en home-run fra første færd. Til at starte med, er de lidt for aggressive og uden den gnist, man gerne vil se. De er så uinteresseret i hinanden, at det er svært at se, hvordan noget skulle kunne blomstre. Så da de efter en køretur, tredive minutter inde i filmen, pludselig begynder at nærmere sig hinanden, fremstår det lige lovlig mekanisk.
Herefter er det som om, at filmen kører mere elegant på skinner, men det tager lidt tid, før tingene falder på plads.
Foto: Michael Sauer Christensen
Kører den sikkert hjem
Dilemmaet mellem Lærkes arbejde og hendes privatliv, er heller ikke et, man rigtig tror på. Hun virker allerede fra start ganske uengageret i sit job, og med en chef, spillet af Paprika Steen i vanlig rædsom stil, forstår man godt hvorfor. Derfor sidder man bare og venter på, hvornår går op for hende, at hvis hun kan lade privatlivet styre hendes arbejdsliv, ville hun være meget mere lykkelig.
Så når konflikten bliver kørt op i en uundgåelig og på alle måder forudsigelig spids, sidder man ikke med følelserne ude på tøjet, men mere og venter på, hvornår vi får den lige så forudselige løsning på problemet.
Til gengæld er konflikten mellem mor og datter, den stærkeste og værd at fremhæve. Konstruktionen er lige så kunstig som resten af plottet, men her i det mindste en nerve i samspillet mellem Josephine Park og Josephine Højbjerg, som gør deres scener mere troværdige, også når de leverer replikker, man har hørt tusind gange før.
Mango leverer det, den skal, men ikke meget mere. Der er alle de nedslag man forventer, og uden at afsløre for meget, får man også den slutning, som man gerne vil have. Så hvis du virkelig gerne vil se et nyt dansk, romantisk komediedrama, kan du trygt kaster der over denne. Der er nogle bump på vejen, men efter en lidt broget start, bliver vi kørt sikkert hjem.
