Meter i sekundet

Kategori Teater af - februar 01, 2026
Meter i sekundet

Et musikalsk højskoleophold baseret på Stine Pilgaards bestseller

Jeg tænker, når tiden bliver moden
Man skal efterhånden længere ud på landet end Velling, hvis man ikke har hørt om Meter i sekundet.

Oprindeligt en roman af Stine Pilgaard, udgivet i 2020, modtager af De Gyldne Laurbær, og efterfølgende filmatiseret af Hella Joof med samme titel, Meter i sekundet, der fik biografpremiere i 2023.

Nu er tiden blevet moden til en tur mere på højskole, med alt hvad det indebærer af fællessang og stereotyper på godt og ondt, men nok mest lunefuldt og harmløst i underholdningens navn.

Folketeatret har i samarbejde med Aalborg Teater produceret en musikalsk opsætning, der med kærlig hånd ser danskeren og danskheden efter i sømmene.

I sceneopsætningen er det stadig den for publikum navnløse unge kvinde, der som påhæng flytter ind sammen med kæresten på en højskole i Vestjylland. Særlig sympatisk er hun ikke, men hendes arrogance og mangel på forståelse for andre end dem, der minder om hende selv, er svært underholdende. Heldigvis er forestillingen og Stine Pilgaard som forfatter heller ikke bange for at pege pilen indad mod jeg-fortælleren, som derfor ender med at være et helhedsportræt af danskeren i sine mange afskygninger, sindelag, særheder og lange som korte sætninger.

Når jeg ligger musestille her på dynens smalle sti
Ligesom da Stine Pilgaard var dramatiker på forestillingen, Hvorfor laver vi ikke et band? på Nørrebro Teater, får du et sanghæfte udleveret ved indgangen til salen, og som jeg skrev dengang, kan man derfor allerede i foyeren mærke Stine Pilgaards tilstedeværelse og måde at fortælle historier på. Dengang på Nørrebro Teater, såvel som nu, er det en forlængelse af netop forfatterens måde at arbejde på, og med Meter i sekundet ville det være mærkværdigt ikke at gøre det igen.

Det har både sine fordele og ulemper at invitere publikum med ind i forestillingen.

Lyset går op, og vi skal alle synge med på ”sommersang uden sol”. Det er hyggeligt og i højskoleånden. Fiktionen bliver vedligeholdt og opløst på samme tid, men publikum har svært ved at hoppe frem og tilbage mellem de to. Resultatet bliver, at salen kollektivt resten af aftenen har besluttet, at man gerne må småsludre og kommentere undervejs. Det er en uskik, som mange andre kunstarter døjer med, og det skal ikke også inviteres ind og accepteres i teatret.

Hør, vinden sukker bag en hæk
De medvirkende, under iscenesættelse af Anastasia Holst Nørlund, kaster sig ud i et velportrætteret og velsyngende persongalleri, der som tidligere nævnt ikke er bange for at lave karikaturer, men altid med stor kærlighed, indlevet og afdæmpet præcision.

Her skal det lige nævnes som en sidebemærkning, at kapelmester Jakob Lindbirk, som højskolelærer ved klaveret, er lårklaskende morsomt.

Scenografien er behersket og rolig i sit mørke med to nøgne træer, en afrundet himmel og lidt grønt på gulvet. Der bliver trykket lidt for meget på knappen til røgmaskinen, så de fire første rækker får travlt med at bruge sanghæftet som vifte. Der kunne med fordel godt skrues lidt ned der.

Bortset fra et meget lyserødt tæppe er det kostumerne, der tager lyset og opmærksomheden.

Bedst og mest opfindsomt er brugen af rekvisitterne, der i de fleste tilfælde bliver brugt til at illustrere alt andet end det, de egentlig fysik er.

Meter i sekundet er en forestilling, du skal se, hvis du er fan af bogen, filmen eller begge dele. Forestillingen kan sagtens ses uden kendskab til forgængerne, men sceneopsætningen har små huller, hvor den tager for givet, at du har kendskab til historien i forvejen.

Jeg kunne godt have frygtet, at det var for tidligt at lave en sceneversion af Meter i sekundet, men det foreløbige billetsalg kan godt tyde på, at publikum mener noget andet, og det er jo dejligt.


METER I SKUNDET spiller fra 31. januar til 15. marts 2026. Folketeatret. Store Scene.
Tager efterfølgende på turne rundt i landet.
Varigheden er ca. 2 timer og 25 min. inkl. pause.


Medvirkende: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Mia Appel, Pernille Schrøder, Amalie Lindegaard, Niels Anders Manley. Forfatter: Stine Pilgaard. Dramatisering: Jens Christian Lauenstein Led. Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund. Scenografi: Katrine Gjerding. Kapelmester: Jakob Lindbirk. Musikere: Anton Johannes Hejl, Hal Parfitt Murray.

Skrevet af
Har de sidste 25 år arbejdet professionelt med kommunikation og formidling. Har modtaget arbejdsstipendium fra Statens Kunstfond og legat fra Kunstrådets fagudvalg for litteratur for arbejdet med og forskning i dramaturgi. Medlem af Foreningen Danske Teaterjournalister. Anmelder for KULTURBUNKEREN siden 2022.
Kommentarer er lukket.