Når kunsten endelig vinder over krimien
Behold du bare dine hemmeligheder
Negativt rum er på rigtig mange måder en smuk monolog, der langsomt viser sit publikum, hvordan mennesket ofte prioriterer samfundets tandhjul og den brik, man kan få lov at være i det system, højere end, hvad livet egentligt måske går ud på.
Det er kryptisk, jeg ved det, og hvis du vil eller skal i teatret og se Negativt rum, så kommer her på teatrets opfordring en advarsel om mulige spoilere, hvis du læser videre herfra.
Så nu er du advaret, og jeg fortsætter.
Hvorfor teatret mener, der er spoiler, kan jeg faktisk ikke selv helt regne ud. Ja, der er en mordgåde, men som monologen folder sig ud, gør gåden det modsatte og bliver sekundær samtidig med, at den glider ud i sandet med en antiklimatisk afslutning, som går mod alt det, som nordisk noir-bølgen ellers står for dramaturgisk.
Det er egentlig prisværdigt, da der i forvejen findes så rigeligt i den genre, men hvorfor valget så er faldet på denne jobbeskrivelse til hovedpersonen for at komme ind i det dybere lag, der er det føromtalte menneskelige træk, der forsømmer det, vi elsker, til fordel for behovet for at være nyttig og pligtopfyldende i samfundet, står hen i det uvisse.
Måske for at tiltrække et umætteligt publikum, når det kommer til at følge den samme og nu tyndslidte skabelon om en plaget person, helst kvinde, i kampen om at finde og løse gåden, inden flere bliver slået ihjel, samtidig med at alt og alle de kender bliver groft og ofte utilgiveligt negligeret.
Er du nogensinde blevet malet?
Der hvor manuskriptet og forestillingen står stærkest er i savnet. Hovedpersonen fortæller indlevende om en uldhue og en tur i operaen, som er den slags tilbageblik, kun sorg kan fremkalde og gøre synligt som et kerneminde. Her har Joseph Sherlock og Sarah Dahl Hasselgren, som har skrevet manuskriptet, fundet frem til noget fint, og det er virkelig ærgerligt, at hovedpersonens jobbeskrivelse tager så meget fokus fra en monolog, der sagtens kan bære at stå uden.
Forestillingen Negativt rum foregår i en malers atelier. Her møder vi maleren Leif, Thomas Knuth-Winterfeldt, som går i gang med et nyt værk. Dette værk bliver til i løbet af forestillingens varighed og er et spor i sig selv. Men ikke det spor, man forventer.
Kriminalinspektøren, blottet og nærværende spillet af Christina Hildebrandt, kommer forbi atelieret for at blive malet, men hun har brug for at tale om sit arbejde og endnu en sag, der har holdt hende væk.
Må jeg byde på en Gammel Dansk? Jeg kender et frygteligt sted
Teater Deer and Rabbits er et intimt lille teater på Øster Søgade, og selv om siddepladserne er hårde og scenen aflang, så der hurtigt kan komme hold i nakken, hvis ikke der er meget bevægelse i forestillingen, så er teatret et aldeles charmerende og varmt sted, hvor man tør og insisterer på at udforske mere og andet end Shakespeare, som ellers er teatrets hovedformål, da det er her Københavns Shakespeare Kompagni har til huse.
Det er muligvis en lidt forvirrende begyndelse på en ny retning, men prisværdigt og i de passager, hvor monologen handler om alt andet end krimi, virkeligt godt teater.
Negativt rum spiller fra 2. september til 19. september. 2026. Teater Deer and Rabbits
Varighed: 70 minutter. Uden pause.
Medvirkende: Christina Hildebrandt, Thomas Knuth-Winterfeldt. Instruktør: Sarah Dahl Hasselgren. Dramatiker: Joseph Sherlock, Sarah Dahl Hasselgren. Scenograf: Joseph Sherlock.
