Nonstop action
I Nobody 2 møder vi igen den fandenivoldske Hutch Mansell (Bob Odenkirk). Efter hans vredesudbrud i den første film, der tvang hans kriminelle løbebane på kollisionskurs med det idylliske familieliv, forsøger han nu at betale sin gæld af, så de to verdener igen kan blive adskilt. Ironisk nok tærer de mange opgaver dog på netop familielivet, så derfor tager han dem med på en fredelige familieferie, hvor de bare skal slappe af i et badeland, selvfølgelig med farfar spillet af Christopher Lloyd.
Men Hutch kan ikke forandre sin natur, og før han helt selv er klar over det, er forlystelsesparken blevet til en legeplads for blodige kampscener – igen.
Ligesom i den første Nobody er plottet ligetil. Når Hutch bliver udsat for uretfærdighed, ser han rødt, og denne gang resulterer voldsorgiet i, at han får en gangsterboss på nakken, spillet af Sharon Stone. Så er scene ligesom sat, og meget mere, behøver man ikke rigtig at vide om historien.
For meget af det gode
Alt i filmen eksisterer som en undskyldning for velkoreograferede actionsekvenser. De er selvfølgelig underholdende, og der er en helt grundlæggende katarsis ved at se en bølle blive banket i en spillearkade, hvor alt i omgivelserne bliver brugt som våben. Problemet opstår imidlertid, så snart filmen begiver sig udenfor denne snævre sti.
Bob Odenkirk er en dygtig skuespiller, det har han vist i den nuancerede rolle som Saul Goodman i Breaking Bad. Han er også en ganske habil actionstjerne, men nogen følelsesmæssig dybde, er der altså ikke i hverken karakteren Hutch eller manuskriptet som helhed. Der bliver ellers gjort meget for at præsentere historien som værende følelsesmæssig dybere.
Fx er det tydeligt, at Hutchs kone Becca har fået en større rolle, fordi hun bliver spillet af Connie Nielsen, men filmen har ikke mere at sige, end det vi allerede så i etteren. Deres forhold er ganske enkelt ikke dybt nok, til at være den følelsesmæssige kerne.
Bedre bliver det heller ikke af, at Christopher Lloyd som Hutchs far, nu er for gammel, og derfor lader til at have optaget sine scener på et andet tidspunkt end resten af ensemblet, så han ikke bliver for belastet af de hektiske optagetidspunkter forbundet med en actionfilm. Sharon Stone er ganske underholdende, men aldrig nogen trussel, så selvom det er et kærligt gensyn med flere af de vellidte skuespillere, er der ikke nogen dramatisk vægt på noget tidspunkt.
Nobody 2 er underholdende, men ikke mindeværdig. Den er mere farverig og energisk end etteren, men forpligter sig ikke til at være en ren komedie, og ender derfor i et grænseland, hvor man har svært ved at afgøre, om skal grine eller græde i flere af scenerne. Der er ikke nogen actionsekvenser, der kan måle sig med busscenen fra den første, men til gengæld er der flere af dem. Og i virkeligheden er det meget rammende for Nobody 2, der er 90 minutters hæsblæsende action, men aldrig mere end det.
