Tryllekunsternes Robin Hood er tilbage
Efter en længere pause er The Horsemen tilbage. Som en moderne Robin Hood, har de i de to forrige film stået bag store illusioner, der har fået skovlen under alverdens værste slyngler. Det er dog snart 10 år siden de sidst slog deres folder på det store lærred, og selvom verden måske ser helt anderledes ud, er det ikke sådan for tryllekunstnerne i Now You See Me-universet.
Den lange pause har ikke ført til de helt store ændringer, lige med undtagelse af en ny trio af unge tryllekunstnere, der slår pjalterne sammen med rytterne for at få ram på en ny kriminel i form af diamantsmugleren Veronika spillet af Rosamund Pike.
Mere Fast & Furious end Ocean’s Eleven
Vi har stadig at gøre med et univers, der er mere fantasy end socialrealisme. Selvom antagonisterne i alle tre film repræsenterer magtfuldkommenhed og grådighed, er antagonisterne primært en undskyldning for at iscenesætte tricks, der ser flotte ud, men på ingen måde kan lade sig gøre, også selvom de stadig insisterer på det, gennem lange, illustrerede forklaringer efterfølgende.
Det er ikke Ocean’s Eleven, men rettere Fast & Furious, der er disse films åndsfælde. Men sjovt og underholdende, som Fast & Furious, er det da også stadig til tider. Det er sjovt i den forstand, at der er fart over feltet, masser af visuel panache, og så længe man ikke tænker, er man i godt selskab. Der er også en hang til at tale lige lovlig meget om familie, hvis ikke lighederne mellem de to filmserier skulle være åbenlyse til at starte med.
Fra fire til syv
Til at hjælpe os med ikke at tænke for meget over begivenhederne, er castet udvidet til nu at være hele syv personer. Det skaber grobunden for nye kombinationer af mundhuggeri, af den meget tilforladelige og ufarlige art. De gamle spiller deres arketyper med den samme energi, som de har gjort siden 2013, mens trioen af unge skuespillere naturligt passer ind, om end de tager mere af rampelyset end forventet.
Historien er dog stadig ikke noget at skrive hjem om. Igen er der tale om et stort, overdådigt og tvivlsomt svindelnummer, fordi filmskaberne stadig går mere op i, hvordan det hele ser ud, og i at fortælle os, hvor fantastisk et vovestykke vi har bevidnet, i stedet for at engagere os i det som noget, der er bare en lille smule plausibelt. Der er dog en tryghed i det genkendelige. Du kan med andre ord være sikker på, at der nok skal holdes en afsluttende enetale, hvor The Horsemen taler folkets sag mod overmagten.
Now You See Me: Now You Don’t er mere af det samme, og det er vel også, hvad de fleste har håbet på efter næsten et årtis pause siden toeren. Der er fart over feltet og mere tale om magi end tricks, men det er i selskab med en flok teaterbørn, der elsker at optræde, så man keder sig aldrig. For selvom vi med hastige skridt nærmer os familie som filmenes motto, er stemningen aldrig så selvhøjtidelig, at man græmmer sig, men bare nyder den lette underholdning.
