Vi har at gøre med en film, som er noget af et Frankensteins monster i mere end en forstand. Ikke bare er Michael en film, der tydeligt er blevet efterredigeret og justeret så mange gange, at hele fire klippere er krediteret for deres arbejde, men det er også en historie uden nogen slutning, fordi livshistorien slutter i 80’erne, før Michael Jacksons voksenliv tog en mere dramatisk drejning efter bruddet med familien og anklagerne om misbrug af børn…
Læs mere
Animationsfilmen Lille Amélie har, siden premieren på Cannes Film Festival sidste år, taget den internationale filmverden med storm. Fra den fornemme verdenspremiere i Cannes til at vinde publikumsprisen i Annecy – og senest med nomineringer ved både Golden Globes, BAFTA-uddelingerne og ikke mindst Oscarnomineringen – har den uafhængige europæiske produktion bevist, at stor animationskunst ikke behøver at komme fra de største amerikanske studier…
Læs mere
Ved klaveret i hjørnet sidder Katrine Gislinge som den voksne Anna, mens den unge Anna, spillet af Laura Kronborg Kjær, afslører en række klavertangenter, som er blevet sat op hele vejen hen over scenekanten. Rammen er sat, og det er blevet synliggjort, at det er den voksne Anna, der, mens hun sidder og spiller på klaveret, tænker tilbage og fortæller sin egen og familiens historie gennem musikken…
Læs mere
I Interne affærer: Sag 137 følger vi efterforskeren Stéphanie fra politiets interne affærer, der får til opgave at finde ud af, om politiet har gjort noget forkert i forbindelse med en alvorligt såret ung mand, der blev skudt under en fejlslagen demonstration af de gule veste, der gik over gevind og endte med et hav af anholdelser og overfald…
Læs mere
I, I Was a Stranger, rejser vi tilbage til krigen i Aleppo, hvor vi møder en syrisk læge og hendes datter, der ser sig nødsaget til at flygte fra Syrien. Det er selvsagt lettere sagt end gjort, og flugten sætter gang i en kædereaktion, hvor fem fremmede menneskers skæbner flettes sammen på tværs af landegrænser og identitet, og ender med at være en påmindelse om, at alles liv er forbundet, også når vi ikke er klar over det…
Læs mere
Når man bruger ordene sorg og kabaret i samme sætning og som undertitel til en forestilling, er det en stor kontrapunktisk udmelding, for når man sætter sorgen på scenen i denne konstellation, kan det hurtigt komme til udtryk som alt for melodramatisk og overspillet…
Læs mere
Vi kan se hinanden. Publikum altså. Vi sidder rundt om scenen, og lyset er designet sådan, at vi ofte får øje på hinanden, men det er ikke et brud på illusionen. I stedet opstår der et usagt fællesskab, og undervejs er vi alle sammen med til at fejre et liv. Regitzes liv. Mine damer og herrer. Nicolaj Kopernikus…
Læs mere
