I modsætning til mange af Paul Thomas Andersons forrige film, såsom There Will Be Blood, The Master og The Phantom Thread, der er kompromisløst langtrukne og gennemførte, så er Licorice Pizza noget mere enkel og nuttet i sit udtryk og sin fortælling. Men dermed ikke sagt, at den er fuldstændig konventionel, for så vil det ikke være en film af Paul Thomas Anderson…
Læs mere
I The Lost Daughter følger vi den middelaldrende litteratur professor, Leda (Olivia Colman), der tager afsted på en arbejdsferie i det græske øhav. Den afslappende stemning bliver dog hurtigt erstattet med skamfulde minder, da en højrøstende børnefamilie på stranden vækker minder til hendes egen fortid med sine to døtre…
Læs mere
Jeg ville sådan ønske, at jeg virkelig kunne lide den nye Batman film, men selvom det på papiret ellers så lovende ud, er det endt som noget af en broget affære. Efter en årrække, hvor DC- superheltene, anført af Zach Snyder, nærmest desperat har forsøgt at efterligne Marvels succes, er det som om, at Warner Bros. nu er begyndt at lade filmskaberne være mere toneangivende, når det kommer til de enkelte superheltefilm. Sådan så vi det eksempelvis med Shazam og Aquaman, der måske ikke er de mest episke og mindeværdige superheltefilm, men som begge er tydeligt guidet af en klar stemme, og som man i hvert fald ikke kan vove og påstå, bare er en del er en homogen filmfabrik…
Læs mere
I anledning af premieren på Rose har vi talt med instruktør og manuskriptforfatter, Niels Arden Oplev, om hans seneste film. Det blev en lang snak, som spredte sig vidt og bredt, lige fra den meget personlige baggrund, der ligger til grund for filmens historie, til produktionsvanskelighederne på Mænd der hader kvinder, som stadig påvirker ham som filmskaber i dag, over til det spøjse med mellem skuespillerne og de mennesker, som deres karakterer er baseret på…
Læs mere
Rose er en fantastisk film, så kort og direkte kan det sige. Den burde egentlig ikke fungere, man gør det alligevel og fortæller en historie, der er både rørende, vedgående og helt vildt medrivende. En af de ting, der ikke burde fungere, men som på mystisk vis alligevel gør det, er fortællestrukturen. Filmen tager publikum med tilbage til 1997, hvor vi følger Inger, der sammen med sin søster Ellen og hendes nye mand Vagn, tager en busrejse til Frankrig i håbet om at kunne vække nogen positive minder til leve. Inger har dog ikke været udenfor sit bosted i flere år, og oven i det, ved ingen på bussen, at hun lider af skizofreni…
Læs mere
Nicolas Cage må nok være en af de mest produktive skuespillere i verden i dag. Det er ikke til at sige præcis hvorfor, men af en eller anden grund, har han tilbragt det meste af det seneste årti på et filmset, og nogle gange medvirkede i mere end 10 film på et år. Så man skal være lovligt undskyldt, hvis man ikke rigtig har de høje tanker om manden, da de fleste film – ikke overraskende – ikke ligefrem er stor filmkunst. Ikke desto mindre, så slipper der nogle gange en lille perle igennem nåleøjet, da Nicolas Cage, på godt og ondt, altid giver sig 110%. En af de uslebne diamanter er filmen her, Pig…
Læs mere
Det ville være synd at sige, at Roland Emmerich ikke har nogen erfaring med katastrofefilm, for hvis der er nogen, som virkelig må siges at have udfoldet sig inden for genren af katastrofefilm med masser af masseødelæggelse og bombastisk action, så må det siges at være tyskeren, der med film som Independence Day, 2012, White House Down og senest Midway, må siges at have prøvet kræfter med at springe stort set alt i luften, der kan sprænges i luften…
Læs mere
