I den på alle måder canadiske Peak Everything, møder vi den ensomme hundekennel-ejer Adam, der bor i det fransktalende Montreal. Han kæmper ikke bare med hunden, men også en altopslugende klimaangst og stigende følelse af håbløshed og verdens tilstand. I et desperat forsøg på at dæmpe mørket køber han en lysterapilampe.
Lampen lader dog ikke til at virke, så da han ringer til supportlinjen, møder han den indbydende og kærlige servicemedarbejder Tina, hvis stemme med det samme varmer hans hjerte. Der er selvfølgelig tale om et meet-cute, og et rigtig sødt af slagsen, og herfra begiver vi os sammen med Adam på en noget uventet og skør rejse.

Adam har nemlig kæmpet hele sit liv med, at han er god af natur. De fleste mennesker aflært den egenskab med årene, og så ender man i stedet med at blive udnytte af alle omkring sig.
Men gennem de meget søde samtaler mellem Adam og Tina, får vi ikke bare en kærlighedshistorie, men også udforsket, hvor lidt der skal til før man kan føle den nærhed, vi alle higer efter i livet, og som får dække på forskellige måder. Adam, i kraft sin medgørlighed, ikke helt som alle andre, men det er også det, der ender med at gøre ham til noget særligt.

Hvis ikke du skulle have fanget det, er der tale om en sort komedie, for Adams frygt for klimaforandringer og Jordens undergang, er ikke bare noget, der giver ham karakter, men spiller også en rolle i en handling, der gradvis bliver mere og mere usædvanlig, jo mere kontrol Adam tager over sit eget liv.
Patrick Hivon spiller rollen som Adam med masser af ømhed og et lille snært af autisme, og kemien med Piper Perabo er mærkbar lige fra første samtale. Man tror fuldstændig på, at de ønsker denne relation, selvom de gør det af to meget forskellige grunde.
Peak Everything ender med at stå tilbage som en fornøjelig blanding af miljøaktivisme og en spøjs kærlighedshistorie præsenteret på rigtig canadisk facon, hvor forskellene på de engelsk- og fransktalende områder af landet også spiller en rolle. Ligesom Adam bliver man både opløftet og nedtrykt på en og samme tid. Filmen roder rundt mellem forskellige toner, men i sidste ender står det hele tilbage som værende helt igennem menneskeligt.
