En antikrigsfilm der viser grusomhedens konsekvenser
I Jonathan Millets Skyggejagt tager han os med på en rejse, der forsøger at afdække en anderledes side af krigsforbrydelser, end det vi er vant til. For hvordan ser livet egentlig ud, når man har været tortureret af bødler, og så skal leve sit liv bagefter?
En af disse mennesker er Hamid (Adam Bessa), der som syrisk flygtning nu lever et stille liv i Strasbourg. Han har overlevet forfølgelserne fra Assad-regimet, men har mistet sin familie. I et forsøg på at opnå bare en smule retfærdighed, har Hamid sluttet sig til en hemmelig gruppe, der opsporer krigsforbrydere, der lever i det skjulte i Europa.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at han er endt i netop Frankrig, fordi noget tyder på, at hans bøddel, Harfaz, eftersigende skulle befinde sig på byens universitet. Det store spørgsmål er dog ikke, om han kan finde sin bøddel, når han aldrig har set hans ansigt, men hvad man gør, for at opnår bare en lille smule retfærdighed i en på alle måder urimelig verden.
Ar fra fortiden
Skyggejagt bidrager med et andet perspektiv på krig og viser, hvordan et diktaturs rædsler kan sprede sig som ringe i vandet, så selv ellers fredelige mennesker, under diktaturets styre kan agere de mest modbydelige bødler.
Jagten på Hamids bøddel fører ham nemlig til en person, der har lagt sin fortid fuldstændig bag sig. Harfaz lever blandt intellektuelle akademikere og ligner på ingen måde en person, der har gjort nogen noget ondt. Det er ikke bare et enormt privilegie, men også helt forkert, at Hamids bøddel har kunne genskabe sig selv, uden at betale nogen pris for sine forbrydelser, mens Hamid bogstaveligt talt stadig har ar på kroppen, efter at have levet i Syrien.
Der er virkelig tale om en tankevækkende bearbejdning af et kompliceret emne. For hvad er balancen mellem at forfølge Harfaz, og hvornår er det bedst for ens eget velbefindende at slutte fred med fortiden for selv at kunne komme videre. Svaret er ikke entydigt klart, og verdens samfund har også gennem tiden løst problematikken på forskellige måder, så der er ikke noget umiddelbart rigtigt og forkert at gøre i denne situation.
Ofrene fra krig
Adam Bessa leverer en fremragende præstation som Hamid. Han er både introvert og tilbageholdende, men aldrig monoton. Der er en beslutsomhed bag hver en handling og en intensitet i hans blik, der lurer lige under overfladen, hver gang han åbner munden for at komme et skridt nærmere mod at opklare, om han har fundet sin bøddel eller ej.
Selvom det er en dialogbåren film, er der intet teatralsk over produktionen, der er socialrealistisk i sin æstetik og jordbunden i sit skuespil. Flere af scenerne har et næsten dokumentarisk nærvær, som gør selv de mest konventionelle krydsklip dragende.
Skyggejagt er en rigtig antikrigsfilm, der stiller det ubehagelige spørgsmål, om det er bedst at lægge fortiden bag sig eller søge hævn, når man har været udsat for en på alle måder urimelig og umenneskelig behandling af folk, der aldrig skulle have haft nogen magt. Anført af en fremragende Adam Bessa i hovedrollen, er det let at leve sig ind i thrilleren.
Filmen følger stadig en klar tre-akt struktur, så man kan føle sig tryg ved, at der nok skal komme et svar på spørgsmålet, men takket været en gennemgående nøgternhed, føler man aldrig at afslutningen på nogen måde forsimpler det komplicerede emne. Det er en film, der forlanger en tålmodighed fra sit publikum, men til gengæld bliver man belønnet med en masse stof til eftertanke.
