Et barsk vidnesbyrd om fortidens synder
I Small Things Like These rejser vi tilbage til en lille irsk by i midten af 1980’erne. Kulhandleren Bill Furlong (Cillian Murphy), lever et tilsyneladende stille familieliv. Under en af hans daglige leverancer til det lokale kloster, kommer han på sporet af de forkastelige hemmeligheder, der med årene så dagens lys i de berygtede Magdalene-vaskerier, hvor unge kvinder blev udnyttet og mishandlet, fordi de enten var blevet gravide udenfor ægteskabet eller forældreløse.
Konfrontationen med denne virkelighed tvinger Bill til at se sin egen fortid i øjnene, og langsomt må han gøre op med sig selv, om han kan leve med at se stille til eller må ty til handling.
En historie på samtidens præmisser
Ikke overraskende, har vi at gøre med endnu en glansrolle af Cillian Murphy. Rollen er som skræddersyet til ham, for der er vel næsten ikke nogen andre, der virkelig mestre den afdæmpet, naturalistiske stil, der gør ham til noget helt særligt, når han får lov til at ånde i scenerne. Bill er derfor et perfekt anker for en film, der ligeledes fremelsker en gennemgående naturalisme i hele produktionen.
Ikke nok med, at vi er rejst årtier tilbage i tiden, så befinder vi os også i en lille irsk landsby, hvor tingene ganske enkelt går meget langsommere, end i de hyperglobaliserede storbyer. Beliggenheden, samtiden og menneskerne, får lov til at styre fortælletempoet, i stedet for den anden vej rundt, og det er her, hvor man langsomt bliver opslugt af stemningen.
Plotprogressionen er bevidst skruet helt i bund, så vi virkelig kan mærke, hvordan alt ikke bare tager længere tid, men også som seer, virkelig kan få lov at føle, hvordan det lille samfund i havnebyen er ramt af de hemmeligheder, der ligger under overfladen.
Historien taler for sig selv
Et andet aspekt af produktionen, som også fortjener store roser, er lydsiden. Den er bemærkelsesværdig tilbageholdende. Underlægningsmusik bliver kun brugt i nøje udvalgte situationer, og selv i de mest dramatiske øjeblikke, får strygersektionen ikke lov til at går amok. I stedet udgør den diegetiske lyd filmens lydtapet, så man for en sjælden gang faktisk kan høre de omgivelser, scenerne og historien udspiller sig i.
Alt dette er med til at skabe en effektfuld og dragende kulisse for fortællingen om de mange udsatte kvinder og børn, der er blevet ladt i stikken og mishandlet i ordentlighedens navn. For det er en historie, man ikke behøver overdramatisere for at gøre vedkommende, også for et publikum i 2025.
Small Things Like These er en stærk oplevelse, der kun bliver mere rørende, hvis man tør overlade sig selv til filmens præmis. De katolsk drevne vaskerier eksisterede i næsten 150 år, og al deres skammelige behandling af nødlidende kvinder, får ikke lov til at blive skubbet ind under gulvtæppet gennem en sensationaliseret og melodramatisk fortælling. De mange kvinder bliver endelig taget alvorligt og får lov til at komme til orde, mens man med nutidens øjne kun kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke var flere som Bill, der med så lidt gjorde en kæmpe forskel.
