En rørende fortælling om ægte kærlighed
Man skulle næsten tro, der var pure opspind, men den er god nok. For Song Sung Blue fortæller den virkelige historie om det excentriske Milwaukee‑ægtepar Mike og Claire Sardina, der i 1980’erne og 90’erne optrådte som duoen Lightning and Thunder, i hyldestkoncerter til Neil Diamond og Patsy Cline.
Filmen følger deres rejse fra den blomstrende kærlighed ved deres første møde, og fra de små lokaler til de helt store scener. Deres ukuelige kemi og optimisme på scener charmerer alle de møder på deres vej, men bag succesen bliver vi også konfronteret med personlige tragedier og udfordringer, som sætter alle aspekter af deres liv på prøve.
Mere end bare sødme
Hvis man måske skulle kimse lidt ved tanke om en film, der hylder et par, der blev populære på et spille look-alikes, kan man godt tro om igen, for der er tale om en meget sød fortælling drevet af ægte kærlighed.
Fra første gang Mike og Claire, spillet af Hugh Jackman og Kate Hudson, får øje for hinanden, er man ikke tvivl om, at her er et forhold, som kan stå distancen. De er måske begge fattige med en blakket fortid fuld af fejltagelser, og deres økonomiske udsigter er mildest talt ikke positive, men kærligheden mellem dem tvivler man aldrig på, og så skal det hele nok gå.
Faktisk er det hele så sødt og varmt gennem den første del af historien, at man lidt går og frygter, at filmen kan gå hen og blive decideret sukkersød. Det slags har man jo set rigtig mange gange før, hvor filmskabere så gerne vil skabe en kærlig stemning, at de ender med at fjerne alle de hårde tider, og dermed forbindelsen til virkeligheden.
Derfor kommer det måske som et chok for nogen, at hvor første del, der skildrer deres optur og begyndende forhold er sød som sukker, så er instruktør Craig Brewer ikke bange for at lukke virkeligheden indenfor i anden halvdel – og tak for det. For modgangen gør kun, at den varme følelse står stærkere efterfølgende og binder ikke bare parret og deres familie tættere sammen, men gør også publikum mere engageret i et par musikere, der til tider har næsten hele verden imod sig.
Anført af stærke præstationer fra Kate Hudson og særligt Hugh Jackman, er Song Sung Blue derfor utrolig nem at anbefale. Der er enkelte fodfejl undervejs, og Kate Hudson kan måske ikke finde ud af at gå med stok, men hun er ligesom Jackman enormt troværdig som rigtige mennesker. Så mens man hepper på deres forhold i biografmørket, går man bagefter ud af salen i bedre humør og med troen på det bedste i ens medmennesker.
