En sanselig fortælling om flugt og håb
Jeg hedder Ana
Til musik komponeret af Pete Livingstone kan publikum høre Ana, Sami og Malek fortælle deres historie om, hvordan de blev flygtninge, og hvordan de endte i Danmark, for derefter at blive kastet rundt i et kafkask bureaukrati, hvor frygten for at blive sendt tilbage, selv efter mange år, på grund af noget så ligegyldigt som en biblioteksbøde, altid er til stede.
Det er voldsomt at høre, hvordan den ene, som ung teenager, er blevet hængt op i fødderne, mens russerne slukkede cigaretskodder på hans krop, hvordan en mor bliver nødt til at flygte med sin datter, fordi iranske mænd ikke kan holde ud, at en kvinde kan tjene sine egne penge, eller hvordan tre unge venner må løbe for livet for ikke at blive skudt af snigskytter.
Men det er ligeledes uhyggeligt at blive klogere på det system, der venter i Danmark, der med et hav af paragrafer står klar til at drukne de stemmer.
Jeg hedder Malek
Mens interviewoptagelserne afspilles, animerer de medvirkende scenerne ved at bruge rekvisitter som objektanimation.
Det er som altid, når det er en opsætning af Livingstones Kabinettet, gennemført i sine detaljer og udførsel, men tempoet er for langsomt, og lyden er mixet med forkerte prioriteringer.
Musikken overdøver flere gange de indtalte stemmer, som bør være det vigtigste, og selv om objektanimationen er flot og spændende, går det frygteligt langsomt, og ofte bliver det decideret langtrukkent.
Scenografien med tre opstablede hylder, skuffer og skabe på hjul fungerer godt som sceneskift, og rekvisitterne tegner flotte kollager, der hele tiden føles forsætligt og sammenhængende i stil og udformning. Til tider minder det om leg på et børneværelse, hvilket sætter en sørgmodig kontrast op til indholdet.
Jeg hedder Sami
Forestillingen STEMMER (VI IKKE MÅ GLEMME) er en påmindelse om, hvor hurtigt et liv kan blive vendt på hovedet. Selv når du finder et fredeligt sted, er du ikke i sikkerhed. Men det er også en forestilling med lidt lys for enden af en paragraftunnel.
STEMMER (VI IKKE MÅ GLEMME) spiller fra 17. januar til 7. februar 2026. Edison.
Varigheden er ca. 65 minutter uden pause.
Medvirkende: Anne Karina Nicolaisen, Alex Lehmann, Sigurd Dissing, Malthe Saunte. Iscenesættelse: Nina Kareis. Instruktør ass.: Line Staun Jensen. Komponist: Pete Livingstone. Scenograf & Design: Johan Kølkjær, Marie Rosendahl Chemnitz. Scenograf ass: Johanne Hornung. Lys & Mørkedesign: Michael Breiner. Lyddesign: Victor Nuno. Producent: Anny Neel Dirchsen. Produktionsleder: Sebastian Just. PR & Markedsføring: Art Attack ApS. Bygger: Anders J. Tamberg. JNRegnskab: Jette Nielsen, Amisha Malkan. Grafik: Helle Riis Jensen. Foto og Trailer: Daniel Bødker Sørensen.
