Kærlighed i etageejendommen

Jeg er den eneste, der ikke sover nu i Europa
Manuskriptforfatter Gabriel Bier Gislason har fået den store opgave at finde på en historie, der kan koble udvalgte og populære Thomas Helmig sange sammen, så en helhed opstår, og et samlet værk kan præsenteres uden at blive en klynge af små, selvstændige levende musikvideoer, der kun passer til sangen, der synges.

Det er næsten lykkedes.

En kæmpe opgave, da meget af Helmigs musik på overfladen har et ensformigt og melankolsk omdrejningspunkt om det samme og konstante emne. Kærlighed og tabet af samme.

Hvis man går lidt dybere, så er kærlighed stadig for det meste rammen, ja, men i høj grad, hvad den gør og fortæller om personens selvbillede, ensomhed, glæde, identitet osv.

Med den tanke er rammen blevet til en bygning i København, som kærligt omfavner de mennesker, der bor i lejlighederne. På den måde er det blevet nemmere at hæfte en sang på en person, for der er mange at vælge imellem og både ensomheden, identitetskrisen, forventninger, accept og forelskelse er nok at finde i enhver opgang i Danmark.

Bliver det dybt? Nej.

Bliver det farligt? Slet ikke.

Det bliver hyggeligt og genkendeligt, og det kan vi danskere godt lide.

Hele opsætningen, karaktererne og deres små hverdagsproblemer blandet med de større spørgsmål i livet minder om den gamle danske film Støv på hjernen, hvor man netop følger en ejendoms beboere i den genkendelige hverdag. Så er vi selvfølgelig flyttet fra 1961 til 2026.

Det er godt tænkt, og Gabriel Bier Gislason har skabt et persongalleri af ganske almindelige mennesker, som vi alle i salen kan spejle os i, og med Joy-Maria Frederiksens instruktion kan vi også lide disse mennesker. Det hele bliver som et lystspil tilført Thomas Helmig.

Ja, der er også en vicevært i denne her.

Sig, at det’ okay, og luk mig ind
Stupid Man – The Musical følger Jonas og Sara, der skændes igen. Sara bliver spillet af Amalie Mørup, som formår at holde sin karakter spændende og sjov på trods af, at tuderiet, der følger med alkoholen, er lidt for konstant. Jakob Femerling Andersen, som sagtens kan synge, det kan man høre, når forestillingen giver ham lov, har fået den næsten utilgivelige opgave at synge både ”Det er mig der står herude og banker på” og ”Nu hvor du har brændt mig af” som ud over titlen på selve musicalen må være de numre som alle, som i ALLE, har et forhold til.

Men der bliver lagt alt for meget karakterskuespil ind i teksternes fremførsel. Det er næsten umuligt at få publikum med på en gang fællessang, som lyssætningen ellers bød velkommen til, når tempoet er skiftende, og karakteren Jonas er helt og aldeles fuld.

De nye forældre Simon og Mikkel drømmer bare om en enkelt nats søvn, og utrolig nok bliver det ved med at være gribende vedkommende, selvom det efterhånden også er set mange gange før.

Ud over, at Cristopher Rørmose og især Søren Torpegaard Lund kan synge taget af Tivolis Koncertsal, så var det næsten forløsende at opleve Søren Torpegaard Lund i en komisk rolle.

Den selvsikre unge Misha er på ferie hos sin farmor Jette, som, helt afslappet spillet af Trine Pallesen, giver musicalens lystige tilgang lidt klædeligt modstand og dybde.

Martí er flyttet fra Spanien til Danmark i håbet om, at hans danske kæreste kom med, det gjorde hun ikke, og nu bor han der. Max Emil Nissen bliver det meste af forestillingen talt til og ikke med. Men alligevel får han sit portræt af Martí til at fylde, og hvorfor han ikke får lov at synge mere i denne musical, er mig en gåde.

Der skal også være en vicevært. Det er klart, og han hedder Lars og går kun i musik-T-shirts og drømmer om alt andet end at være vicevært. Eller det gjorde han nok engang, men drømmene er forsvundet.

Sidst, men ikke mindst, bor alenemoren Emilie sammen med teenagedatteren Ida i stuen til venstre.

Emilie bliver spillet af Szhirley, der igen viser et niveau som kun få kan matche.

Teenagedatteren Ida bliver spillet af Monica Isa Andersen, som uden at nævne alder – er du tosset? – ikke selv er teenager længere. Det tænker man ikke over, og ved denne forestilling er det udover sangstemmen især dansen, der imponerer og faktisk overgår ensemblet i teknik.

Så er persongalleriet introduceret, og med ejendommen som den føromtalte kærlige ramme kan hverdagens dramaer rive og ruske beboerne ind og ud ad alle dørene og rundt i baggården til tonerne af Thomas Helmig.

Forstå mig ret, det er ikke, fordi jeg ikke har noget godt at sige
Scenografien gør det muligt at skifte fra lejlighed til lejlighed og stadig have plads nok på scenen.

To lejligheder står på scenegulvet med yderligere to lejligheder ovenpå.

På grund af det digitale bagtæppe kan lejlighederne flyttes, og visuel designer Simon Ternowitz har gjort hvert hjems interiør unikt, måske en lille smule karikeret, men det virker.

Baggrunden giver dybde, og der er fine detaljer med bevægelige træer, gadelamper, flyvende fugle og tv-lys fra vinduet på den anden side af gaden.

Bandet er blevet placeret på en terrasse i det ene hjørne af scenen. De er synlige gennem hele forestillingen, og det er en stor fornøjelse at se dem arbejde undervejs. Især når lyden i Tivolis Koncertsal endelig bruger volumeknappen og lader musikken tage sin plads som andet og mere end underlægning.

Stupid Man – The Musical er en hyggelig musical, der til dels lykkes med at flette de ønskede og forventede sange ind i handlingen, uden at det bliver alt for søgt. Enkelte steder kan fællessang komme på tale, og for det meste er tempoet og den musikalske bearbejdning genkendelig, men kun få gange bliver der lagt op til fælles fest, som publikum faktisk kan være med på, selv om lyset peger på os. Det vil mange nok opleve som en smule uforløsende.

STUPID MAN – THE MUSICAL spiller fra 16. september til 25. oktober. 2026. Tivolis Koncertsal.
Kan herefter opleves i Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro.
Varighed: 2 timer og 30 min. inkl. pause.

Medvirkende: Szhirley, Søren Torpegaard Lund, Trine Pallesen, Martin Greis-Rosenthal, Jakob Femerling Andersen, Cristopher Rørmose, Malaika Berenth Mosendane, Amalie Mørup, Max Emil Nissen, Monica Isa Andersen. Manuskript: Gabriel Bier Gislason. Instruktør: Joy-Maria Frederiksen. Musikalsk arrangement: Joakim Pedersen. Scenograf: Kirsten Brink. Koreograf: Peter Friis. Kostumedesigner: Grith Deleuran. Visuel Designer: Simon Ternowitz. Lysdesigner: Balder Nørskov. Lyddesigner: Magnus Hansen. Executive producer: Susanne Bier. Sange og musik af Thomas Helmig