Et stilsikkert farvel med The Warrens
For fjerde og sidste gang følger vi Lorraine og Ed Warren. Ægteparret med speciale i eksorcisme har reddet mange hen over årene, men spørgsmålet er, om de stadig har det i sig til at klare en sidste dæmon, der trækker tråde tilbage til deres første opgave 22 år forinden.
Med en etableret serie som The Conjuring, ved publikum godt, hvad de har i vente, og filmskaberne har tydeligvis heller ikke haft i sinde at udfordre de forventninger.
Den klassiske værktøjskasse
Opbygningen er stadig som en rutsjebanetur, hvor man får små kortvarige sug i maven gennem det meste af filmen, indtil det for alvor går løst til allersidst, hvor dæmonen konfronteres, en sagesløs familie løber skrigende væk, og alle vinduerne i huset bliver sprængt i stykker af en psykotisk ånd.
Byggeblokkene består stadig hovedsageligt af jump scares, drømmesekvenser og blodpøle. Det er ikke nyskabende, men effektfuldt. Det kan selvfølgelig være frustrerende, fordi det er så banal en måde at skabe en uhyggelig stemning, men man skal være lavet af sten, for ikke at hoppe en lille smule i sit sæde, når de onde ånder terroriserer de levende. Hele gyserværktøjskassen bliver taget i brug, og det altid med fokus på at skabe vildere og overgearet situationer.
En tilfredsstillende afsked
Patrick Wilson og Vera Farmiga er stadig ganske habile i hovedroller. De tilfører måske lidt for meget charme og personlighed til et par mennesker, som var mere ambivalente i virkeligheden, men det er jo en filmserie, der skal gøres spiselig for så mange som muligt, så det er let at se gennem fingre med.
Hvad der dog ikke er så let at acceptere er, når filmen ligesom alle de forrige, insisterer på at understrege, at det er baseret på en virkelig historie. Der kan måske være brudstykker af sandheden, men der er for meget cirkus over uddrivelserne til, at man kan andet end at rulle med øjnene, når teksten dukker op på skærmen før rulleteksterne, som var det en portrætfilm.
Alt i alt er The Conjuring: De sidste ritualer en effektfuld og solid gyser, der dog ikke på nogen måde imponerer. Man får præcis, hvad man forventer, men ikke meget mere, så den skal nok tilfredsstille det publikum, der har fulgt The Warrens i mere end et årti.
