Tilbage til Facebook
![]()
Et vigtigt og højaktuelt emne drukner til tider i lange forklaringer og politiske diskussioner. The Social Reckoning har meget på hjerte, men er ofte mere interessant at diskutere bagefter end at være medrivende at se.
Mere end 15 år efter The Social Network vender manuskriptforfatter Aaron Sorkin tilbage til Facebook. Denne gang handler historien dog ikke om virksomhedens begyndelse, men om de konsekvenser, der fulgte med, da platformen voksede til at blive et af verdens mest indflydelsesrige sociale medier.
Historien tager udgangspunkt i den tidligere Facebook-medarbejder Frances Haugen (Mikey Madison) og journalisten Jeff Horwitz (Jeremy Allen White) samt arbejdet med de interne dokumenter, der senere blev kendt som The Facebook Files. Dermed bevæger filmen sig ind i en diskussion om misinformation, algoritmer, politisk indhold og det ansvar, der følger med at drive en platform med milliarder af brugere.

Bag facaden hos Facebook
Filmen følger både Frances Haugen og Jeff Horwitz, mens en række interne dokumenter begynder at tegne et problematisk billede af Facebook og virksomhedens viden om sin egen platforms påvirkning af brugerne. Samtidig følger vi Mark Zuckerberg og andre dele af Facebooks ledelse. Sorkin fortæller historien på tværs af forskellige tidspunkter, og i begyndelsen er det ikke altid tydeligt, hvordan de forskellige spor hænger sammen. Efterhånden samles fortællingen dog omkring det samme centrale spørgsmål: Hvor stort et ansvar har Facebook for de konsekvenser, platformen er med til at skabe?

Når informationen overtager dramaet
Det er et interessant spørgsmål, men The Social Reckoning kræver en del af sit publikum på vejen mod svaret. Filmen er ekstremt dialogdrevet, og der bliver talt meget – og længe – om algoritmer, misinformation, politiske annoncer, lovgivning og Facebooks ansvar. Problemet er ikke, at emnet er kompliceret. Problemet er, at filmen ofte prioriterer at forklare det frem for at dramatisere det. Flere scener kommer næsten til at føles som forelæsninger eller juridiske argumenter, hvor karaktererne først og fremmest bliver brugt til at formidle information til publikum.

Mikey Madison og Jeremy Allen White fungerer godt sammen som Frances Haugen og Jeff Horwitz og tilfører filmen noget menneskeligt. Samtidig er Jeremy Strong også god i rollen som Mark Zuckerberg, selvom hans rolle faktisk ikke er særlig stor. Alligevel får karaktererne og deres relationer sjældent samme opmærksomhed som de dokumenter og problemstillinger, de diskuterer. Resultatet er en film, hvor det ofte er lettere at blive interesseret i det, der bliver sagt, end i menneskene, der siger det.
Det er især ærgerligt, fordi filmen viser, at den sagtens kan gøre problematikken nærværende. Allerede i begyndelsen møder vi en beruset kvinde, der bliver stoppet af politiet. Hun filmer konfrontationen, råber ad betjentene og truer dem, og senere bliver hun brugt som et konkret eksempel på den radikalisering, Frances mener, at Facebooks algoritmer kan være med til at forstærke. Pludselig bliver alle filmens diskussioner om data og algoritmer omsat til et menneske og en konkret konsekvens.