Edvard Burger er tilbage i biografen, for en stund, med Ballad of a Small Player. Historien følger Lord Doyle (Colin Farrell), en falleret gambler, der har søgt ly i Macaus kasinoer. Et kasino er dog et dårligt sted at gemme sig, hvis man vil undgå hasard, så hans gælde vokser sig bare større og større.

Efter endnu et mislykket gamblingforsøg, møder han den gådefulde Dao Ming, der giver ham en mulighed for at slippe ud af den onde cirkel, men kan han nå det, inden virkeligheden når at smuldre omkring ham.

Colin Farrell har altid excelleret i roller, hvor han spiller skæve eksistenser. Lord Doyle er ingen undtagelse, og Farrell er det helt store trækplaster – hvilket er godt, da hele filmen centrerer om ham. Kameraet er klistret op ad hans drivvåde ansigt, midt i Macaus farverige omgivelser, der altid er dækket i fugtigt regnvejr. Meget passende for en karakter, som er slibrig i mere end en forstand.

Lydsiden fortjener også roser. Et spil baccarat, måske det mindst cinematiske kortspil i verden, lyder som en skududveskling, når Doyle med sine stramme discounthandsker, forsøger at bullshite sig til hæderkronede dage i gamblerens paradis.

Edvard Berger har helt klart gerne ville have det sjovt efter den noget mere afdæmpet Konklave, der gik sin sejrsgang sidste år. I stedet for afdankede gamle mænd i religiøshøjborge, er vi nu i Macau, fuld af neonskilte, velstand i overflod og drømmere uden jordforbindelse.

Det er dog stil over indhold. Colin Farrell og flotte billeder rækker kun et vist stykke tid, før man begynder at sætte spørgsmålstegn ved hele projektet. Et overnaturligt twist til sidst, kan heller ikke skjule, at det er en film, der primært er lavet for produktionsholdet.