Christy handler om bokseren Christy Martin (Sydney Sweeney), og hendes rejse fra ukendt amatør i 90’erne, hen over det nationale gennembrud og ikke mindst det betændt forhold med hendes ægtefælle og træner, James Martin (Ben Foster). I modsætning til TIFF’s anden store sportsfilm, The Smashing Machine, fortæller Christy faktisk en interessant historie. Historien om en ægte pioner, der som den første kvinde deltog i en PPV-boksekamp.

Det er dog ikke så meget det, der sker i ringe, som er dramatisk, men hendes liv udenfor. Fordi uden for ringen, er hun stadig en kvinde, der må kæmpe for bare at være til, og som bliver kontrolleret af sin træner og husbond.

Det er en historie så gammel som tidernes morgen. Historien om Christy, der laver en aftale med djævelen i håbet om, at han måske kan fremme hendes karriere inden for det, som hun for første gang i livet er rigtig passioneret om. Kulminationen på den aftale, er så vanvittig, at det næsten ikke er til at tro, at det skete i virkeligheden.

Sydney Sweeney slipper godt fra rollen som bokser. Hun er måske noget lavere end virkelighedens Christy Martin, men hun udfylder hendes sko meget godt, når det kommer til den menneskelige transformation. Her er faktisk tale om en rigtig skuespilspræstation, og ikke bare et røgslør gemt bag lidt ansigtsmakeup. Det er ikke en prisvindende præstation, men en hun kan være stolt af.

Ben Foster er fremragende som altid, og ligesom i en anden film på festivalen, Motor City, er han en troværdig stjernepsykopat.

Alt i alt en solid sportsfilm, om en person, der er interessant at følge.