I Normal vender Bob Odenkirk tilbage til action thriller en, denne gang som Ulysses, der lige er ankommet til byen Normal som midlertidig sherif, da alt går galt. Hvad starter som et simpelt bankrøveri ender med at afdække en større konspiration, der tilsyneladende involverer hele byen og den japanske mafia, yakuzaen.

Fjollet. Det er nok det mest rammende ord for Normal, der ligesom Ben Wheatleys andre film (Free Fire, High-Rise) ikke er bleg for at blande humor med masser af tilfældige, men velkoreograferede massakrer.

Bob Odenkirk, der seneste var biografaktuel med Nobody 2, og som har samme manuskriptforfatter, så spiller han en noget anderledes protagonist. Som den diametrale modsætning til Hutch er sheriffen ikke nogen helt, tværtimod. Han er kun blevet hyret, fordi han har ry for ikke at puste til ilden og ofte ser den anden vej.

Hvis Wheatley skal have nogen klar kritik, er det, at han giver sig lige lovlig lang tid til setuppet. Vi skal ca. halvvejs gennem spilletid, før filmen viser sit sande ansigt. Indtil da er det en meget konventionel og jordbunden start, hvor vi langsomt introduceres til byens originaler.

Få skiller sig positivt ud, her tænker jeg primært på Henry Winkler som borgmesteren, ellers er resten en flok tegneseriefigurer.

Det gør starten gumpetung, men så snart kuglerne begynder at flyve, passer de som hånd i handske.

Manuskriptforfatter Derek Kolstad har efterhånden skrevet mange manuskripter, der min om hinanden, og lader kortvarigt til at ville udfordre sine egne konventioner, men det er bare en detour, inden den blodige kollision af yakuzaen og skydegale amerikanere fra Midtvesten.

Så selvom der bliver forsøgt at gøre filmen til mere end en actionfilm, med en slutningen, der ikke udelukkende handler om at slå folk ihjel, så ender det hele alligevel med død og ødelæggelse.