I Carolina Caroline møder vi den rastløse unge kvinde Caroline (Samara Weaving), der er fanget i et småkedeligt liv. Da hun møder den charmerende svindler Oliver (Kyle Gallner), bliver de hurtigt betaget af hinanden og pjalterne sammen. Deres partnerskab udvikler sig hurtigt til en intens kærlighedsaffære, men det er ikke konsekvensfrit at leve lovløst, særligt når Caroline også drømmer om at møde sin fremmedgjorte mor.

Det er en moderne, men ujævn udgave af Bonnie og Clyde.

De første to tredjedele af spilletiden kunne sagtens være en atypisk date-film. Fra deres første meet-cute slår kemien gnister, og det er ikke hårdt at tilbringe tid med de to forelskede forbrydere.

Samara Weaving er bundcharmerende, både som den uskyldige Caroline, der får et godt øje til Oliver, men også som den mere adrenalinsøgende forbryder, der opsluges af kriminalitetens rus og den unge forelskelse. Overfor hende er Kyle Gallner noget mere tilbageholdende, og selvom han har været kriminel i noget længere tid end hende, får man alligevel et indtryk af, at han oprigtigt falder pladask for Caroline.

Kurtiseringen og deres road-trip hen over de amerikanske sydstater med pitstop i alle de små byers banker, er helt klart der, hvor filmen står stærkest. De er et betagende par, der er en kinetisk energi i alt fra klippearbejdet til flowet i eskaleringerne, ja, selv countrymusikken er faktisk til at holde ud.

Desværre falder det hele fra hinanden, da de bliver indhentet af virkeligheden, hvorefter den sidste akt kører på automatpilot. Tonen bliver i et væk meget dyster, og moraliserende på en måde, som fx Olivers oplæring af Caroline i det kriminelle mindset ikke var.

Da de eskalerer til at røve banker, ved man godt, at bjørnen er skudt, og da filmen starter med en flashforward, har man reelt set slutningen, selv hvis man ikke er bevidst om det.

Carolina Caroline er underholdende langt henne ad vejen. Samara Weaving og Kyle Gallner er et charmerende par, og selvom den ikke helt kan holde kadencen, er det et underholdende bekendtskab.