Scarlet animeret fantasy-actionfilm af Mamoru Hosoda (Belle), der følger Scarlet, en sværdkæmpende prinsesse fra en middelalderlig verden, som ender med at krydse tid og sted i jagten på sin fars morder. Hævntogt fører hende til den surrealistiske verden, Otherworld, hvor både levende og døde eksisterer. Her møder hun den godhjertet sygeplejerske, som er blevet transporteret med nogle lidt andre idealer.

Han viser hende en anden vej, og så må Scarlet gøre op med sig selv, hvilken retning hun vil følge.

Måske er historien baseret på Hamlet, men det er mere en fantasyfortælling i klassisk anime-stil.

De klassiske dyder om næstekærlighed og hævnens selvdestruktive kraft, bliver for alvor tryktestet, når prinsesse Scarlet sendes til Otherworld, hvor al medmenneskeligheden er eroderet af de barske omgivelser.

Filmen udmærker sig ved en legesyg omgang med animationsmediet. Mindst tre forskellige stilarter tages i brug. Hvor middelalderen vækkes til live gennem håndtegnet animation, er Otherworld cell-shaded, og Hurijis er næsten fotorealistisk.

Det er objektivt noget af en rodebutik, men alligevel lykkes det at ramme en, når det virkelig gælder. Jeg blev oprigtigt rørt, efterhånden som et håb tændes i Scarlet, og den sort hvide blodtørst erstattes af en farverig verden.

Flot og medrivende på fuldstændig selvmodsigende maner. Det burde ikke kunne lade sig gøre at fange ens opmærksomhed, for slet ikke at tale om at påvirke en følelsesmæssigt, når man ser en række stillbilleder med karakterer, der skriger, som de fleste animefilm består af – men det er netop det, der kun kan lade sig gøre i animefilm.