I Steal Away følger vi Fanny, en naiv teenager, hvis velgørende familie tager imod Cécile, en ung flygtning. Mødet udvikler sig til et intenst og besættende venskab, der gradvist afslører skjulte spændinger, begær og jalousi og langsomt krakelerer billedet af den trygge, privilegerede verden, Fanny troede, hun kendte.

Der er tale om en drømmelignende fortælling, som udvikler sig til et mareridt. For måske er handlingen noget makaber og ligner på overfladen en slags Get Out-light med rige hvide mennesker, der udnytter de fattige og farvede med lige dele fascination og totalitarisme. Men det er faktisk en coming-of-age-historie, hvor de to unge kvinder på hver deres måde forholder sig til overgangen fra barn til voksen.

Hvor Fanny kæmper med bagsiden af sine privilegier, må Cécile konstant balancere mellem at være tro mod sig selv, og ikke at komme i unåde hos dem, der reelt kontrollerer hendes fremtid.

De to gode præstationer af Angourie Rice og Mallori Johnson kompenserer næsten for det surrealistiske stemningsskift i tredje akt. Fra nul til 100 holder det op med at være en historie om at føle sig utilpas som kvinde, men til en fysisk kamp for overlevelse mod verden.

Det var måske lige en twist for meget, og slutningen ender derfor som en symbolsk omgang, der er mere intellektuelt funderet en følelsesmæssig rammende.