Baseret på Michela Murgias’ roman følger Three Goodbyes gymnasielæreren Marta og hendes partner, den ambitiøse kok Antonio. Efter et mangeårigt ægteskab er Antonio kørt træt i den daglige mølle, og beslutter sig for at gå fra hende efter et tilsyneladende trivielt skænderi.

Mens Antonio forsøger at genfinde sin ungdommelige livskraft, opdager Marta, at hendes manglende energi ikke skyldes hjertesorger, men en alvorlig sygdom.

Pludselig er alt forandret, og mens livets timeglas rinder hurtigere ud, må hun forsøge at finde en mening med resten af sit liv.

Fortalt i tre meget tydelige akter, ser vi, hvordan separationen påvirker Marta og Antonio på vidt forskellige måder, men ikke som de havde regnet med. Marta er først ude af stand til at være alene, men grundet livets uforudsigelighed ender hun med at få en ny chance i tilværelsen.

Til gengæld er Antonios forsøg på at genfinde en ny passion for livet hurtigt ender med, at han vender tilbage til de samme rutiner som før.

Båret af en stærk præstation af Alba Rohrwacher er Martas rejsen en meditation over selve meningen med livet, når ens liv ikke fylder overskrifterne. Om det kan være en hel spillefilmslængde, tvivler jeg på, men den gik rent ind hos det publikum, jeg så filmen med.

Der er ikke et øje tørt, når rulleteksterne løber hen over skærmen. Man kunne høre flere folk hulke rundt i mørket, da Martas livshistorie afrundes. Det er den magiske kraft, en film kan udbasunere med en god slutning, selvom vejen dertil ikke altid er lige vellykket.